Solar-chef vil udvide forretningen

Solar skal udvide forretningen for at forbedre indtjeningen, lyder det fra koncernchef Anders Wilhjelm.

"Vi har ikke råd til at være kræsne. Forudsætningen er alene, at det er lønsomt”, siger Anders Wilhjelm, koncernchef i Solar.

Det er hårde tider for el- og VVS-branchens grossister, som i øjeblikket er pressede på indtjeningen. Solar er ingen undtagelse, og derfor melder koncerndirektør Anders Wilhjelm nu ud, at han er parat til at udvide forretningen, der hvor det er lønsomt. Det skriver business.dk.

Læs også: Solar-direktør: Det danske marked skuffer

”Vi skal optimere vores forretning alle de steder, hvor vi kan. Men vi skal også se, om der er nye muligheder. Vi har eksempelvis ikke fuld udnyttelse af vores distributions- og lagerkapacitet. Kan vi forbedre kundens forretning ved at overtage hans lagerfunktion, eller kan vi forbedre vores egen ved at tage nye varetyper ind i vores distribution, skal vi gøre det. Vi har ikke råd til at være kræsne. Forudsætningen er alene, at det er lønsomt”, siger den nye koncernchef til business.dk

For Anders Wilhjelm er det ikke virksomhedens størrelse, der har den største betydning. Derimod handler det for ham om, at virksomheden er lønsom.

”Det er derfor, jeg vender tilbage til min formulering om, at vi ikke skal definere vores forretning for snævert. Vi skal på delområder finde markeder, hvor vi kan skabe vores egen vækst i en tid, hvor der overordnet ingen vækst er. Det er opgaven”, siger han til business.dk

Vil ikke kaldes grossist
Desuden ønsker koncernchefen ikke, at Solar fremover skal kaldes en grossistvirksomhed, da han i stedet ser virksomheden som en ”sourcing- og servicevirksomhed”. Med det mener han en virksomhed, der hjælper kunderne med at købe varer ind og derefter giver kunderne rådgivning om, hvordan varerne bedst kan bruges. På den måde mener Anders Wilhjelm, at Solar hjælper kunderne i el- og VVS-branchen med at blive dygtigere. 

Læs også: Solar realiserer beskedent driftsoverskud

Anders Wilhjelm har været koncernchef i fem måneder. Siden hans start har der været en del udskiftning af virksomhedens personale. Han har sagt farvel til en salgsdirektør og en indkøbsdirektør. Desuden har han erstattet en HR-direktør og ansat nye folk, der altså skal være med til at drive en ”sourcing- og servicevirksomhed”.

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Følger du installationsreglerne for sikringselementer i boligtavler?

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

16.06.2025Installator.dk

Folkemødet: Gassen skal ud af boligerne, men økonomien betyder noget

16.06.2025Installator.dk

Wavin styrker sit fokus i Norden

13.06.2025Inspectly ApS

Sponseret

Byg derud af – hvis du kan få lov

13.06.2025Installator.dk

GILE - 2025: Lys i alle former til alle formål på verdens største lysmesse

12.06.2025Installator.dk

Brunata indgår strategisk samarbejde

12.06.2025Installator.dk

InstallatørGruppen indtager Schweiz

11.06.2025Installator.dk

Rørcenterdage med fokus på klimasikring

10.06.2025Coromatic A/S

Sponseret

Klar til brug: Indvielse af universitetshospitals banebrydende nødstrømsanlæg

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle