Solar sælger sine tyske aktiviteter

Solar-koncernen har solgt alle sine tyske aktiviteter i Solar Deutschland GmbH til den franske Sonepar-koncern.

Den franske koncern Sonepar overtager alle medarbejdere, bygninger, varelager og debitorer i Solar Deutschland GmbH. Det skriver Solar på sin hjemmeside.

Solars topchef Anders Wilhjelm siger om baggrunden for salget:

”Vores tyske forretning har været underskudsgivende i flere år. Vi har lavet en grundig analyse i løbet af 2014 og overvejet forskellige strategiske alternativer. Vi konkluderede, at et frasalg er en af de bedste løsninger. Efterfølgende har vi fået et tilbud, der indeholder en fornuftig pris for forretningen, sikrer alle medarbejdere arbejde og stiller kunderne en fortsat god betjening i udsigt. Frasalget er helt i tråd med vores strategi om profitabel vækst. Det handler om at vokse, men kun om at vokse lønsomt. Lønsomhed er derfor en kerneprioritet, og frasalget af vores tyske forretning vil styrke lønsomheden”, lyder det fra Anders Wilhjelm.

Solar Deutschland GmbH, der indeholder alle Solars tyske forretningsaktiviteter, havde i 2014 en omsætning på 932 millioner kroner og EBITA på minus 50 millioner kroner. Det viser en urevideret opgørelse.

Hvis handlen gennemføres som forventet, vil det give Solar en regnskabsmæssig gevinst på cirka 50 millioner kroner og vil frigøre kapital på cirka 250 millioner kroner opgjort på normaliseret basis.

-LA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Avidenz A/S

Sponseret

Arbejdsmiljøkonsulenter med teknisk baggrund

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle