Annonce

Opret nyhed

Stabil beskæftigelse i installationsbranchen

Beskæftigelsen i installationsbranchen var stabil i 2011, og faldt blot med 0,2 procent i forhold til 2010.

BRANCHEN

Beskæftigelsen i installationsbranchen var stabil i 2011 viser TEKNIQs Markedsstatistik, som blev offentliggjort i denne måned. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lå på 40.183 personer i 2011 – et fald på 76 personer eller 0,2 procent i forhold til 2010.

Beskæftigelsen i installationsbranchen er steget inden for nybyggeri/tilbygning samt reparation/vedligeholdelse, mens den er faldet inden for kontorarbejde og personer, der ikke er på arbejde grundet eksempelvis dårligt vejr, ferie og sygdom.
Siden 2008 er beskæftigelsen i installationsbranchen faldet med 10,7 procent, mens omsætningen i samme periode er faldet med 20 procent. Det skønnes derfor, at der fortsat er en vis overkapacitet i installationsbranchen.

Årsgennemsnittet for beskæftigelsen i 2012 skønnes at stige med 500 personer til 40.700 beskæftigede i installationsbranchen – fordelt med 24.600 beskæftigede i elbranchen og 16.100 i vvs-branchen.

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af redaktionen på websitet.

Annonce

Relaterede artikler

Annonce

Annonce