Stor ledighed blandt unge installatører

Hver femte unge håndværker er ramt af ledighed. Det viser nye tal fra fagforbundene.

Efterdønningerne fra krisen har endnu ikke lagt sig. Især de unge nyuddannede installatører er påvirket af et arbejdsmarked i knæ. Det skriver licitationen.dk.

<p>Det er uacceptabelt og også meget trist, at vvs-branchen ikke er bedre til at tage vare på de mange unge svende, som står i en svær situation.</p>

Max Meyer, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet

I Blik- og Rørarbejderforbundet er 21,4 procent af de unge svende i aldersgruppen 20-24 år uden job, mens forbundets generelle ledighed er på knap otte procent. Også i Dansk El-Forbund er de unges ledighed markant højere end elektrikernes generelle ledighed, men her er der tale om væsentligt lavere ledighed. Her er ungeledigheden 5,8 procent mod hele fagets ledighed på 3,3 procent.

Læs også: Antallet af uddannelsesaftaler rasler ned

De dystre tal skaber bekymring i branchen, hvor man frygter problemer med rekruttering og mangel på arbejdskraft i fremtiden.

I Blik og Rør er det fjerde år i træk, at de 20-24 årige svendes ledighed er på den forkerte side af 20 procent. I København er det i øjeblikket hver fjerde svend i den aldersgruppe, der er uden arbejde.

”Det er uacceptabelt og også meget trist, at vvs-branchen ikke er bedre til at tage vare på de mange unge svende, som står i en svær situation. Alle ved, at længere periode i ledighed tærer på selvtilliden. Når den først er væk, så søger de andre steder hen og er med stor sandsynlighed tabt for faget”, siger forbundsformand Max Meyer til Licitationen.

Han mener, at man risikerer at tabe en hel generation af unge på gulvet, og at andre kommer og overtager vvs’ernes arbejde, hvis branchen ikke kan skaffe den fornødne arbejdskraft.

Elektrikerne er også ramt
Selv om elektrikernes ledighed generelt er meget lavere end de øvrige byggefags, giver det også i Dansk El-Forbund anledning til bekymring, at ledigheden blandt de nyudlærte er næsten 75 procent højere end for resten af faget.

Læs også: Samlet installationsbranche kræver jobskabelse

”Vi har lige fået en rapport, der fortæller, at der alene på de store infrastrukturprojekter er arbejde til over 7.000 elektrikere, og hvis man ikke skal søge til udlandet efter dem, er vi nødt til at fastholde dem, som branchen uddanner. Vi har allerede mistet nogle unge elektrikere, der er faldet for dagpengestramningerne, og andre søger andre steder hen”, siger Jan Jensen, næstformand i Dansk El-Forbund, til Licitationen.

”Ud over at det giver en masse unge mennesker en rigtig skidt start på arbejdslivet, så giver det branchen rekrutteringsproblemer i fremtiden. Derfor prøver vi også at overbevise arbejdsgiverne om, at de er nødt til også at ansætte nogle af de unge, der endnu ikke har haft et job efter endt uddannelse, slutter han.

-KK

NKT (Denmark) A/S

Sponseret

Køb dine NKT favoritter til kampagnepris

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

11.09.2025Installator.dk

Ny IT-platform skal give installatører overblik over indkøb og rabatter

10.09.2025Installator.dk

Hver tredje teknisk virksomhed ramt af tyver

09.09.2025Installator.dk

Euroskills 2025 i Herning er i gang

09.09.2025CSRD+CO

Sponseret

Hvem har egentlig ansvaret for byggeaffaldet?

09.09.2025Installator.dk

TEKNIQ og EG i nyt samarbejde: Digital genvej til nystartede i branchen

09.09.2025Installator.dk

Dyrere elmaterialer forhaler tempoet i den grønne omstilling

09.09.2025Erik Larsen & Søn

Sponseret

Nye ansigter – samme gode service

08.09.2025Carlog System

Sponseret

Digitale flådestyringsløsninger giver bedre overblik og grønnere drift

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle