Stramme kommunale budgetter hæmmer ventilationsmarkedet

På en bagende varm sommerdag i slutningen af juni kan det vel næppe være mere passende at besøge en installationsvirksomhed med en stor ventilationsafdeling til en snak om markedet for ventilations- og indeklimaanlæg her og nu. Målet er Glencos hovedkontor i Hvidovre, hvor regionschef Dorthe Bergström, Michael Dam, afdelingsleder Energi og Thomas Schalek, afdelingsleder, Pharma/Renrum, er sat stævne. Glenco, der har været på det danske installationsmarked i 90 år, har små 500 ansatte, hvoraf ca. halvdelen er tilknyttet ventilationsafdelingen.

Kæmpemarked
Vel bænket omkring bordet med forfriskende vand, dampende kaffe og basser, står det hurtigt klart, at markedet for ventilations- og klimaanlæg er kæmpestort.

”1. januar 2008 trådte EU-direktivet om lovpligtigt eftersyn af bygningers ventilations- og klimaanlæg til personkomfort hvert femte år i kraft. Formålet med direktivet er at reducere energiforbruget og CO2-udledningen,” indleder Michael Dam og fortsætter:

”Problemet er, at rigtig mange ventilations- og klimaanlæg ikke kører optimalt og derved bruger for meget el og varme. Et tilsyn kan medvirke til at tilpasse driftstiden, luftskiftet og temperaturen til det aktuelle behov i de lokaler, der ventileres og eventuelt køles. Samtidig kan mere effektive ventilatorer og genvinding af varme øge besparelsen, så den i mange tilfælde overstiger 30 procent af anlæggets årlige energiomkostninger.”

Energistyrelsen skønnede fra ordningens start, at der inden fem år skulle være efterset og godkendt ca. 30.000 anlæg, som altså er omfattet af ordningen. Det lovpligtige eftersyn gælder i øvrigt ikke anlæg i bygninger til industri, håndværk, erhvervsmæssig produktion i landbrug og gartner mv., ej heller anlæg, der bruges under 500 timer årligt, og heller ikke anlæg, hvor over 50 procent af energiforbruget til køling går til andet end personkomfort.

”Som det ser ud på nuværende tidspunkt er der gennemført ca. 2.000 tilsyn, hvoraf vores 20 certificerede medarbejdere har udført ca. 1.000. Det relativt beskedne antal gennemførte tilsyn står i skærende kontrast til Energistyrelsens egen målsætning, specielt når man tænker på, at en meget stor del af markedet netop er i offentlige bygninger, som hospitaler, skoler, institutioner osv. samt i kontorbyggerier,” indskyder Thomas Schalek og fortsætter:

”Til renoveringsmarkedet forudser vi, at der vil blive afsat rigtig mange midler i de kommende år. Det vil blive et kæmpemarked – ikke bare for ventilationsbranchen, men for installationsbranchen som helhed. Alene på hospitalsområdet tales der om milliardbeløb, og hvis det bliver realiseret i konkrete renoveringsprojekter, får vi og den samlede branche meget at lave.”

Kommunernes dilemma
Ifølge Dorthe Bergström har den offentlige sektor generelt stor fokus på indeklimaet og energiforbruget hertil. Det kommer f.eks. til udtryk i store energiprojekter på hospitaler og i andre offentlige bygninger. Ofte er der tale om renovering af ældre bygningers ventilations- og klimaanlæg, hvor der fra bygherrens side lægges op til energirigtig projektering.

”Men vi støder på et markedsdilemma: Vil kunden gå efter laveste pris eller den økonomisk mest fordelagtige løsning ud fra en totaløkonomisk betragtning? Vi kender det jo alle fra medierne. Der skal spares på budgetterne, og det betyder prioritering mellem kommunernes mange forskellige opgaver med børn, unge og ældre. Det kræver god kommunikation, når budskabet er, at man skal investere i energireducerende tiltag, hvis konsekvenserne her og nu går ud over forskellige borgergrupper,” erkender Dorthe Bergström.

Kortsigtede energiinvesteringer
”Vi oplever nogle kommuner, der er toptunede, mens andre har et stykke vej til målet, ved at der f.eks. kun igangsættes mindre investeringslette pilotprojekter. Kommunernes engagement varierer også en del og er noget personafhængigt, forstået som den dynamik, der er at spore hos såvel kommunalpolitikere som embedsmænd. Men uanset hvad, så skal kommunerne afdække energiforbruget i deres bygninger og tekniske anlæg, og de skal sørge for at opstille en plan for drift og vedligehold af deres tekniske anlæg,” forklarer Michael Dam.

”Her kommer f.eks. en virksomhed som vores ind i billedet. Vi kan give kommunerne den rigtige sparring både i forhold til at komme med forslag til energibesparelser og i forhold til at holde kommunerne ajour med aktuelle lovkrav på ventilations- og indeklimaområdet,” siger Thomas Schalek og tilføjer:

”Der kan virkelig være mange penge at hente for kommunerne ved at udskifte eller indregulere eksisterende ventilations- og klimaanlæg, ikke mindst med tanke på at ventilation typisk er det mest energiforbrugende område i bygninger. Vi så meget gerne, at det blev et lovkrav for kommunerne at igangsætte projekter med en tilbagebetalingstid under fem år, men også at kommunerne havde nemmere adgang til lånefinansiering af energiprojekter. Vi oplever ofte, at der i den kommunale beslutningsproces lægges for stor vægt på etableringsfasen frem for at se på tilbagebetalingstiden og driften og dermed de løbende besparelser på samme. Det er ikke ualmindeligt, at der i den afsluttende beslutningsfase skæres på investeringerne på energiområdet, hvilket typisk går ud over ventilations- og indeklimaområdet.

Vedholdende dialog
I forhold til kommunerne, der har dette enorme potentielle marked, er Glenco ikke overraskende offensiv.

”Vi orienterer løbende kommunerne om besparelsesmuligheder, om ny lovgivning og lignende og har da også på nuværende tidspunkt forretningsmæssige relationer til mange kommuner. Eksempelvis er vi i kontakt med en kommune i Nordsjælland, hvor vi har aftalt, at vi skal starte med at kortlægge energiforbruget i en enkelt institution,” forklarer Dorthe Bergström.

”Vi forsøger også at synliggøre de gode eksempler, der rent faktisk gennemføres. I det hele taget sørger vi for at have en kontinuerlig dialog, der ikke bare omfatter den tekniske løsning, men f.eks. også finansieringen af et givent projekt. Det kan f.eks. ske ved, at kommunerne, hvis de kan præsentere energiprojekter med store potentielle besparelser, kan kontakte landets energiselskaber og ad den vej søge om at få tilskud til investeringen. I dialogen med kommunerne prøver vi at få dem til at stille store krav til anlæggene, således at der foreslås nye anlæg, der virkelig kan gøre en forskel i det lange løb. I det hele taget forsøger vi at påvirke kommunernes rådgivere til at lægge vægt på andre kriterier end blot prisen. Det kan f.eks. være kompetencen hos vores medarbejdere, kravene til kvaliteten af det samlede anlæg eller fleksibiliteten i de konkrete løsninger.”

Solen bager stadig fra en skyfri himmel, da jeg tager afsked, sætter mig ud i gloende varm bil og vender næsen hjemad og ville ønske at lige netop denne model havde aircondition – det har den ikke, så ned med vinduerne!