Strategi for energirenovering stiller krav til installatører

Regeringens kommende energirenoveringsstrategi vil sætte skærpet fokus på overholdelse af bygningsreglementet og tværfaglig uddannelse af håndværkere. Det fastslog Energistyrelsen på Building Green-messen.

Mette Odgaard Mylin, der er kontorchef i Energistyrelsen, fortalte om regeringens kommende energirenoveringsstrategi på Building Green-messen i København.

Hvis Danmark skal nå sit mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, kræver det en kraftig reduktion af energiforbruget samt en omlægning til vedvarende energi. Regeringen arbejder i øjeblikket på decideret strategi for energirenovering, der skal sætte processen i faste rammer.

Den ventes først offentliggjort ved årsskiftet, men Mette Odgaard Mylin, der er kontorchef for byggeri og energieffektivisering i Energistyrelsen, løftede lidt af sløret under et oplæg på Building Green-messen, der blev afholdt i København i uge 41.

Bygningsreglement skal overholdes
Hun forklarerede, at regeringen blandt andet vil lægge vægt på, at kravene i bygningsreglementet bliver overholdt i højere grad, end det sker i dag.

”Kravene i bygningsreglementet er med til at drive markedet i den rigtige retning, og derfor er det afgørende, at reglementet bliver overholdt. Vi hører ind i mellem, at det ikke helt er det, der sker i dag”, konstaterede Mette Odgaard Mylin.

Læs også: Efterspørgslen på energirenovering mangler

Hun understregede også, at der med strategien vil blive sat nye initiativer i søen, som skal sikre, at håndværkerne har de nødvendige tværfaglige kompetencer til at rådgive bredt om energirenoveringer.

”Håndværkerne skal være uddannet til at rådgive på tværs af fagskel, så den samme mand kan rådgive om eksempelvis isolering af tag og muligheden for at få en varmepumpe”, forklarede Mette Odgaard Mylin.

Råd til byggebranchen
Med til Building Green-messen havde Mette Odgaard Mylin også fire konkrete råd til, hvordan Danmarks håndværkere kan få en god forretning ud af energirenovering og samtidig hjælpe Danmark til en succesfuld overgang til vedvarende energi:

  • Markedsføring. Hvis flere kender gevinsterne ved energirenovering, vil antallet af opgaver på området stige.
  • Tilfredse kunder. Det får man blandt andet ved at rådgive på tværs af fagskel, så kunderne får en god helhedsoplevelse.
  • Hold prisen nede. Hvis prisen er lav og tilbagebetalingstiden er kort, kan flere være med.
  • Se bygningen som helhed og husk at tænke driften ind fra starten.

Building Green-messen blev i uge 41 afholdt for 3. gang i Forum i København. Allerede i løbet af de første timer onsdag nåede besøgstallet op over 1.000. I alt er 130 udstillere repræsenteret på messen.

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Følger du installationsreglerne for sikringselementer i boligtavler?

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

16.06.2025Installator.dk

Folkemødet: Gassen skal ud af boligerne, men økonomien betyder noget

16.06.2025Installator.dk

Wavin styrker sit fokus i Norden

13.06.2025Inspectly ApS

Sponseret

Byg derud af – hvis du kan få lov

13.06.2025Installator.dk

GILE - 2025: Lys i alle former til alle formål på verdens største lysmesse

12.06.2025Installator.dk

Brunata indgår strategisk samarbejde

12.06.2025Installator.dk

InstallatørGruppen indtager Schweiz

11.06.2025Installator.dk

Rørcenterdage med fokus på klimasikring

10.06.2025Coromatic A/S

Sponseret

Klar til brug: Indvielse af universitetshospitals banebrydende nødstrømsanlæg

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle