Strategisk samarbejde kan mærkes på bundlinjen

Strategisk samarbejde er guld værd for mindre virksomheder, som vil vækste og udvikle sig, mener TS-gruppens direktør, Mick Clausen. Et par af nøgleordene er fælles strategi og ideudvikling, og så står virksomhederne langt stærkere i samarbejde med andre parter, når de er del af et netværk.

De færreste installatører har lyst til at samarbejde med konkurrenten henne om hjørnet, og netop det har TS-gruppen taget højde for i sin opbygning. De 29 tilknyttede virksomheder er spredt ud over landet. Gruppen omfatter kun elinstallatører, men er til gengæld ikke nichepræget. Deltagerne supplerer hinanden med forskellige kompetencer, vedvarende energi og energirenovering er dog en fast bestanddel i den fælles strategi.

TS-gruppen har desuden en fælles strategi for markedsføring, websites og opkvalificering.

”Vi prøver også at uddanne medarbejdere inden for nogle fastlagte rammer i forhold til de forretningsområder, vi vil angribe det følgende år,” siger Mick Clausen.

Vedvarende energi og energirenovering er et område, hvor TS-gruppen har sat ambitiøse vækstmål. Disse forretningsområder udgjorde indtil for et år siden ti procent af virksomhedernes omsætning. Det er i løbet af et år steget til 20 procent.

”Det havde vi aldrig nået uden TS-gruppen,” siger han og tilføjer, at han forventer en fortsat stigning i denne andel.

Fælles samarbejdspartnere
TS-gruppen har især gennem de to seneste år haft en målsætning om at få fælles landsdækkende kunder. Den første aftale er indgået, mens yderligere fire er på vej. Et led i denne udvikling er, at medarbejderne i TS-gruppens virksomheder – eller afdelinger som Mick Clausen kalder dem – har fået ens arbejdstøj. Og de bruger hinandens kompetencer, så de kan ”alt”.

På trods af disse ambitioner lever virksomhederne af den lokale forankring. Mick Clausen mener, at forholdet er cirka 80-20. Og han understreger, at både lokale, regionale og landsdækkende kunder ser det som en fordel, at virksomheder er ejerledede.

Også i samarbejde med producenter og grossister indgås aftalerne i TS-gruppens regi. Det stiller ifølge Mick Clausen installatørerne i en langt stærkere forhandlingsposition.

Lokal forankring
Samarbejde med VVS-virksomheder og andre ligger dog i de enkelte TS-virksomheder.

”Virksomhederne er meget lokalt forankrede. De lægger vægt på deres plads i lokalsamfundet, og alle har deres faste – ligeledes lokale – samarbejdspartnere. Hvis jeg gik ud og lavede en aftale med et landsdækkende vvs-firma, så ville jeg hurtigt afskære vores centre fra andre opgaver, som de får den anden vej rundt,” vurderer Mick Clausen.

Han mener, at TS-gruppens virksomheder på den måde ville tabe mere, end de ville vinde.

Forretningsudvikling har topprioritet
”Det, vi nok samarbejder allermest om lige nu, er at forretningsudvikle. Det lyder så flot, men dét, det egentlig handler om, er, at rigtig mange taler om, at det er så svært at være elinstallatør i de her tider, ligesom det er svært at være tømrer eller murer, og tager man den kasket på, så ér det jo svært, men der er så mange muligheder – også lige nu, Det gælder om at finde alle de nicher, der lokalt ligger lige foran os, men er svære at få øje på, fordi man har travlt med alt muligt andet,” siger Mick Clausen.

Han betragter TS-gruppen som en ”rugekasse”, hvor tanker og ideer, som ellers aldrig var blevet til noget, bliver lagt ind, hvorefter Mick Clausen sammen med en arbejdsgruppe prøver at udvikle nye forretningsområder.

”Vi har en to-tre ting på bedding, som kan bidrage til at skabe vækst i vores virksomheder, og som er så åbenlyse, at det er svært at se, hvorfor man ikke har gjort det noget før.” siger han og tilføjer, at det sammen med øvrige initiativer også vil kunne mærkes økonomisk.

Mick Clausen vurderer, at TS-virksomhederne klarer sig lidt bedre end tilsvarende virksomheder i resten af branchen og tilføjer, at bundlinjen kommer til at rykke næste år.

Flere vil gerne være med
Han fortæller, at en del virksomheder henvender sig for at blive del af gruppen, men Mick Clausen må i mange tilfælde sige nej, fordi de pågældende områder allerede er godt dækket.

”Jeg ville ønske, der var et andet netværk, jeg kunne henvise dem til,” bemærker han.

Det har åbnet en ny dør
En af de senest optagne virksomheder er Osterkrüger Electric A/S i Ballerup.

”Vi stod over for at skulle ændre strategi, og som ejerleder står man meget alene, derfor er det godt at være del af et samarbejde, uden at det skal være naboen. Vi blev formelt optaget i juni sidste år, men har deltaget siden februar, og det har virkelig åbnet en ny dør for os. Den slags ved man jo aldrig, når man starter, men det har været meget, meget spændende,” siger Morten Osterkrüger.

Fra virksomhedens tidligere fokus på store renoveringsopgaver har Osterkrüger Electric nu fået en meget mere grøn retning med vedvarende energi og energirenovering som forretningsområder.

”Vi hjælper hinanden med at udvikle på tværs af landet, og det har givet en helt ny tilgang. Vi er helt klart blevet langt stærkere både som virksomhed og i forhold til samarbejdspartnere. I TS-gruppen skal vi ikke kæmpe hver vores kamp, og det betyder virkelig meget,” siger en tilfreds Morten Osterkrüger.

Af: Kristina Øby Pedersen

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Tidligere Odsherred-direktør tiltalt for mandatsvig

Installator.dk

Tidligere Odsherred-direktør tiltalt for mandatsvig

Installator.dk

Batteribranchen roser Ahlers – men efterlyser fart på nye netprodukter

Installator.dk

Energinet vil give storforbrugere hurtigere adgang til elnettet

Installator.dk

Andel sælger Ørsted-aktier for 3 mia. kr. og sender pengene i elnettet

Installator.dk

Rekordhøje priser på elmaterialer presser byggeprojekter

Installator.dk

Verdo bygger 10 MW batterianlæg på Randers Havn

Installator.dk

TEC indvier Energihuset i Gladsaxe

Installator.dk

Kemp & Lauritzen udpeger ny direktør for Teknikhuse

Installator.dk

Nyt værktøj skal gøre valg af ventilation lettere i etageboliger

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 (EN378) opkvalificering

Kræver et almindeligt KMO certifikat for at deltage.

Dato

14.09.2026

Tid

07:30

Sted

Kolding

Dansk Standard
Kursus
Risikovurdering af maskiner - diplomkursus 2 dage

På dette kursus lærer du at risikovurdere maskiner og anlæg iht. til kravene i hhv. maskindirektivet og standarden EN ISO 12100.

Dato

15.09.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn