Varmepumpen kræver sin installatør

Ved køb af varmepumpe er det ikke kun vigtigt at vælge den rigtige varmepumpe, men også at vælge den rigtige installatør. Gennem de sidste mere end 30 år er der blevet installeret varmepumper i Danmark og de sidste års fokusering på det samlede systems kvalitet har haft en meget positiv effekt, og langt hovedparten af de anlæg, der i dag installeres lever op til kravene og bliver installeret af håndværkere, der har de rette forudsætninger. Ikke desto mindre har den næsten eksplosive vækst i varmepumpemarkedet de seneste år medført, at vi til stadighed ser installationer, hvor det er gået galt. Årsagerne kan være mange, men i denne artikel er det forsøgt at fremhæve nogle af de faldgruber, der bør være mest fokus på. Det skal understreges, at varmepumpen er et fremtidssikret, økonomisk attraktivt og miljømæssigt fremragende alternativ til næsten alle traditionelle former for opvarmning, såfremt man har et par parametre med i sine overvejelser før installationen.

Hvor finder man det rigtige anlæg?
Det er naturligvis en forudsætning, at man som forbruger eller installatør har en række velfungerende og energieffektive varmepumper at vælge imellem. Heldigvis er der igangsat flere initiativer, der skal sikre, at de bedste produkter, bliver fremhævet.

Teknologisk Institut har i mange år drevet en systemgodkendelsesordning, hvor der stilles en række krav til produkterne, inden de optages på Instituttets positivliste – denne kan findes på www.varmepumpeinfo.dk
Energistyrelsen har i efteråret igangsat en energimærkningsordning for væske/vand og luft/vand varmepumper. Der udgives i den forbindelse en liste over de varmepumper, der energimærkes, og denne liste kan ses på www.ens.dk/sw13323.asp

Elsparefonden indledte i 2008 en kampagne rettet mod varmepumper i sommer/fritidshuse, og i den forbindelse er offentliggjort en liste over anbefalede varmepumper til sommerhuse, der kan findes på fondens hjemmeside www.elsparefonden.dk

Dimensionering er afgørende
For alle typer af varmepumper gælder det, at valget af en uddannet installatør er eneste sikkerhed for, at anlægget performer som forventet. Varmepumpeordningen (VPO – se www.vp-ordning.dk) som blev etableret i 1994 er varmepumpeinstallatørernes frivillige kvalitetssikringsordning, som bl.a. sikrer, at de installatører, der er tilknyttet ordningen har de fornødne værktøjer til dimensionering af varmepumper, samt den nyeste viden omkring lovgivning og regler samt de værktøjer, der skal sikre (og kvalitetssikre) den enkelte installation.

Det er meget vigtigt, at anlægget er dimensioneret til ejendommen. Eksempelvis bør eventuel planlagt efterisolering af ejendommen ske, inden varmepumpen dimensioneres. Efterfølgende ses lidt beregninger på konsekvenserne af en forkert dimensionering i et hus, hvor det eksisterende oliefyr tænkes udskiftet med et jordvarmeanlæg med en årsnyttevirkning på 3,6, svarende til hvad der normalt er opnåeligt i en eksisterende ”almindelig” installation.

Nuværende olieforbrug: 3.000 liter/år
Oliepris og samlet effektivitet for oliefyr: 8 kr./liter og 80%
Elpris og samlet årsnyttevirkning for varmepumpe: 2 kr./kWh og 3,6 (-)
Nuværende varmeregning (olie): 24.000 kr./år
Varmeregning, hvis varmepumpe dækker 98% af varmebehov: 14.027 kr./år
Varmeregning, hvis varmepumpe dækker 80% af varmebehov: 20.267 kr./år
Varmeregning, hvis varmepumpe dækker 70% af varmebehov: 23.733 kr./år

Det ses af ovenstående, at en korrekt dimensioneret varmepumpe (ca. 98% af det samlede varmebehov i boligen, resten dækkes af elpatron eller anden supplerende varmekilde) giver en årlig besparelse på ca. 10.000 kr. i varmeudgiften. Det ses desuden tydeligt at en for lille varmepumpe kan give et ikke særligt tilfredsstillende resultat, og faktisk vil en tilsvarende for stor varmepumpe kunne give lignende merforbrug – derfor skal varmepumpen altid dimensioneres til det aktuelle behov i boligen og hverken være for stor eller for lille.

Eksterne faktorer spiller ind
Det er herudover vigtigt, at en række andre faktorer vurderes i forbindelse med planlægningen af installationen. F.eks. skal jordarealet vurderes, inden valget af et jordvarmeanlæg – er der jordareal nok? Ligger noget af det i skygge? Hvordan er jordbundsforholdene generelt? En anden vigtig faktor er husets eksisterende varmeafgiversystem – her skal radiatorer og rør kontrolleres med henblik på at sikre, at fremløbstemperaturen ikke bliver for høj (varmepumpens effektivitet falder med 1-3% for hver grad fremløbstemperaturen stiger) og cirkulationspumperne bør naturligvis være energieffektive.

Gennem årene har der været meget diskussion i branchen omkring installation af luft/luft varmepumper – bl.a. omkring ”gør det selv” installationer. Denne diskussion er forstummet siden sidste år, hvor EU udsendte en forordning (nr. 303 af 2.april 2008), der bl.a. dikterer, at alene certificerede kølemontører må installere varmepumper, hvor installationen medfører et indgreb i kølemiddelsystemet, uanset om der kræves påfyldning af kølemiddel eller ej efter installation.

Hvilke regler gælder ellers?
Udover den førnævnte EU forordning er varmepumperne underlagt en række andre krav. Bl.a. skal alle jordvarmeanlæg overholde Miljøstyrelsens ”Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg” (bekendtgørelse nr. 1203 af 20.november 2006), der bl.a. angiver hvilke frostsikringsmidler, der er lovlige at anvende, hvor langt, der skal være til nærmeste almene drikkevandsboringer samt at anlægget skal være forsynet med en alarm og sikkerhedsanordning, der stopper anlægget i tilfælde af lækage.

Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en ny bekendtgørelse, der skulle gøre sagsbehandlingen i kommunerne mere smidig samtidig med, at afstandskravene nedjusteres. Denne nye bekendtgørelse ventes klar i løbet af året. Mere information kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

Varmepumper (alle typer) er desuden underlagt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31.januar 2007 "Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr", som bl.a. foreskriver, at køle- og varmepumpeanlæg med fyldninger over 1 kg (kølemiddel) skal efterses mindst én gang årligt, og indeholder anlægget mere end 2,5 kg kølemiddel skal dette eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma. Anlæg med fyldninger over 2,5 kg er normalt anlæg med kapacitet større end 15 kW varmeydelse (afhænger naturligvis af anlæggets opbygning).
I øvrigt skal alle luft/luft varmepumper der forhandles i DK være mærket med EU’s energimærke, som det kendes fra f.eks. hårde hvidevarer.

De gældende regler kan i øvrigt ses på www.teknologisk.dk/varmepumpeinfo

Varmepumper og nybyggeri
I forbindelse med implementeringen af det nye bygningsreglement og det tilhørende dokumentationssoftware Be06 har varmepumperne vist sig som en rigtig god løsning, der kan give lidt ekstra på bundlinjen, når bygningens energiforbrug skal dokumenteres.

Faktisk har en række beregninger vist, at for helt almindelige parcelhuse kan valget af en effektiv varmepumpe betyde, at man går fra kun lige at overholde energirammen til at kunne opnå klasse 2 status. Dette rummer naturligvis en række perspektiver, og en umiddelbar gevinst er, at klasse 1 og klasse 2 huse ikke er pålagt kollektiv varmeforsyning.

I fremtidens byggeri vil varmepumperne vinde endnu større indpas, bl.a. vil øgede krav til energiforbrug, krav til komfort etc. medføre, at en lang række bygninger fremover vil blive forsynet af kombinerede varmepumpesystemer. F.eks. har man i det igangværende byggeri på Teknologisk Institut (EnergyFlexHouse) valgt at udstyre det ene hus med et kombineret boligventilations/jordvarme anlæg, som leverer boligens opvarmning (inkl. brugsvand) samtidig med, at apparatet dækker hele bygningens ventilationsbehov.