KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Uddannelse

Varmepumper - VE-installatør

Vil du være VE-installatør af varmepumper? KEA får dig klar til godkendelse.

Kategori

Uddannelse

Sted

Hellerup

Start dato

27. august 2024

Slut dato

26. september 2024

Foto: KEA

Efter forløbet kan du rådgive kunder om etablering af energibesparende varmepumper. Du for viden om montage af varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi – og du får viden om indregulering og slutafprøvning af anlæg, inden de afleveres til kunden.

Med de færdigheder, du får, er du klar til at blive certificeret som VE-installatør inden for et område, hvor dygtige folk efterspørges. Certificeringen giver dig adgang til at forestå anlæg omfattet af ny tilskudsordning der lanceres i 2020.

Du får redskaber til at vurdere forskellige løsninger ud fra hensyn til miljø, komfort og økonomi. Desuden lærer du at vælge og dimensionere komponenter til et typisk anlæg.

Du bliver klædt på til at beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand – og til at håndtere buffertanke og supplerende opvarmningssystemer.

Gennem forløbet lærer du også at anvende relevante regler, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning, støjlovgivning og jordvarmebekendtgørelsen.

Endelig lærer du at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og tilegne dig ny viden på området, så du hele tiden kan holde dig ajour på dit felt.

DU LÆRER AT

  • Rådgive om oplagte energibesparende foranstaltninger ved etablering af varmepumper
  • Vurdere forskellige løsninger ud fra hensyn til miljø, komfort og økonomi
  • Vælge og dimensionere komponenter til et typisk anlæg
  • Beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand
  • Bestemme komponenter til og størrelse af eventuel buffertank samt dimensionere komponenter til supplerende opvarmningssystemer
  • Anvende relevant lovgivning, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning, støjlovgivning og jordvarmebekendtgørelsen

UNDERVISNING

Undervisningen er tilrettelagt, så du kan passe dit arbejde ved siden af studierne. Der er 4 undervisningsdage.

MÅLGRUPPE

Fagmodulet er målrettet dig, som arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen – eller beskæftiger dig med energi i dit daglige arbejde.

Du skal tage dette fagmodul, hvis du ønsker certificering som VE-installatør af varmepumper. 

OBS: Fagmodulet giver dig ikke F-gas-certifikat til håndtering af kølemiddel.

OPTAGELSESKRAV

Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:

  • Relevant uddannelsesbevis eller svendebrev
  • CV med relevant erhvervserfaring

RELEVANT UDDANNELSE

  • En gennemført erhvervsuddannelse
  • Grunduddannelse for voksne
  • Gymnasial uddannelse
  • eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.

RELEVANT ERHVERVSERFARING

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:

  • Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
  • Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en REALKOMPETENCEVURDERING. Kontakt vores STUDIEVEJLEDER, hvis du vil vide mere.

Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.