VVS-Gruppen Fyn vokser sig større
VVS-Gruppen Fyn har overtaget Nørre Søby VVS & Smedeværksted, da virksomhedens indehaver har valgt at gå på efterløn.
VVS-Gruppen Fyn, der holder til i Nørre Broby, har overtaget Nørre Søby VVS & Smedeværksted. Indehaver Arne Holm har nemlig valgt at gå på efterløn efter 31 år som selvstændig.
Hans medarbejder gennem mange år, Frans Sikora, fortsætter i det nye firma, mens Arne Holm færdiggør det igangværende arbejde indtil jul, skriver fyens.dk.
For seks år siden overtog VVS-Gruppen Fyns indehaver, Morten Larsen, Glamsbjerg Blikkenslagerforretning, og for knap tre år siden overtog han Nr. Lyndelse VVS. Dog er det vigtigt for ham at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, selvom virksomheden vokser sig større.
Med overtagelsen af Nørre Søby VVS & Smedeværksted tæller virksomheden nu 26 ansatte.
-SSM