Kursus
Introduktion til måleusikkerhed
En effektiv kursusdag med fokus på både målinger, usikkerheder ved måling, fejl, tolerancer m.v. Her får du baggrunden og begreberne bag måleusikkerhed på en let og forståelig måde.
Kendskab til måleusikkerhed er ofte en forudsætning for optimering af processer, ensartet kvalitet, energibesparelser og produktionsspild. Hvis du ikke har en måleteknisk baggrund, kan det være vanskeligt at forstå og benytte de begreber, du bliver konfronteret med. Kurset har en praktisk pædagogisk indgangsvinkel og starter med helt grundlæggende stof. Vi indfører dig i baggrunden og begreberne bag måleusikkerhed på en let og forståelig måde.
Deltagerprofil
Kurset er udviklet og tilrettelagt for medarbejdere i laboratorier og produktionsafdelinger, fx operatører, installatører, produktionsteknikere og kvalitetsmedarbejdere samt andet teknisk personale, der beskæftiger sig med måling, kalibrering, test eller prøvning.
Udbytte
- Fundamental forståelse for og viden om måleusikkerhed
- Baggrund og værktøjer til at vurdere og identificere måleusikkerhedskomponenter
- Grundlag for at forstå og opstille simple usikkerhedsbudgetter.