Spar vand under bruseren
Der er penge at spare, hvis man kan reducere den vandmængde, der kommer ud af bruseren.
Her kan der være hjælp at hente fra den nye bruser Oras Natura, som er udstyret med en øko-knap, der gør det muligt at vælge mellem en almindelig og en vandbesparende stråle. Et tryk på knappen reducerer vandforbruget 50 procent.
Det er uinteressant med en vandbesparende funktion på bruseren, hvis ikke oplevelsen af det varme bad er lige så behagelig, som vi er vant til. Det skal være ren nydelse. Derfor har brusefunktionen både med og uden den vandbesparende funktion været meget vigtig for os, siger direktør for Oras Armatur i Danmark, Thomas Søndergaard.
Den vand- og energibesparende funktion er et af de vigtigste krav til produkterne fra Oras Armatur, der er kendt for netop øko-knappen.