Solar Danmark

Slået op d. 14.11.2025

Til Solar Industrial Solutions teamet søger vi en Projektleder til industrielle varmepumper – VVS/teknik

Solar Industrial Solutions søger en projektleder med VVS-teknisk baggrund eller tilsvarende erfaring fra større teknikentrepriser i Danmark.

Stilling
Projektleder til industrielle varmepumper – VVS/teknik
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hele landet
Arbejdssted
Danmark
Telefonnummer
92432396
Ansøgningsfrist
29.11.2025
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Foto: Solar

Om Solar Industrial Solutions
Vi arbejder med projektering og salg af industrielle varmepumper og HVAC-løsninger - specielt fra vores eget selskab Termonova. Vores ekspertise dækker hele processen fra besigtigelse, projektledelse, salg, projektering, optegning, implementering, teknisk support, ansøgning om tilskud samt myndighedsbehandling. Vi er kundens partner i den grønne omstilling.

Om jobbet
Du bliver ansvarlig for projektering, koordinering, økonomi og gennemførelse af større varmepumpeinstallationer for kunder i hele Danmark. Du bliver kundes primære kontaktperson fra første besigtigelse til endelig aflevering. Du vil indgå i et dedikeret team, hvor du får mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og arbejde med projekter, der har stor betydning for både kunder og samfund.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Projektstyring af egne projekter i størrelsesordenen 1 - 10 MDKK
  • Ansvarlig for økonomien og kvalitetssikringen på egne projekter
  • Byggepladstilsyn
  • Ansvarlig for tidsplaner og koordinering med øvrige entreprenører
  • Projektkoordinering og logistikstyring
  • Daglig kundekontakt
  • Samarbejde med leverandører, underentreprenører og myndigheder
  • Afrapportering og opfølgning på projekter

Din profil

  • Uddannet VVS-tekniker, maskinmester, energiteknolog eller tilsvarende
  • Erfaring fra større teknikentreprenør - gerne projektledelseserfaring
  • Kendskab til lovgivning inden for varme- og køleområdet
  • Ideelt erfaring med projektstyringsværktøjer som Ajour, Dalux eller lign.
  • Kan arbejde med mange samarbejdsflader og tage ejerskab for projekter
  • Struktureret, selvstændig og god til at bevare overblikket
  • Gode kommunikationsevner og forretningssans

Vilkår og fordele

  • Arbejdsområde: Hele Danmark
  • Forventet rejseaktivitet: 20 - 30 dage om året
  • Fast løn med firmabil og mulighed for overskudsdeling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i et dedikeret og dynamisk team
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar for egne projekter
  • Attraktiv stilling med mulighed for at påvirke projekterne fra start til slut

Er du blevet nysgerrig?
Lyder stillingen som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere? Kontakt Head of Projects, Jesper Rindom Stenager på +45 92 43 23 96 for en uforpligtende snak om jobbet.

Ansøg senest den 30. november 2025
Send dit CV eller LinkedIn profil snarest muligt og senest den 30. november 2025. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale. Vi ser frem til at høre fra dig.

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som en del af DI's Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.