Dansk Energi efterlyser flere varmepumper

Varmepumper udrulles i øjeblikket ikke i en hastighed, der understøtter elektrificeringen i samfundet og den øgede andel af vind, lyder det fra Dansk Energi. Organisationen efterlyser nytænkning og nye forretningsmodeller for varmepumper.

Sammenlignet med Norge og Sverige er det danske varmepumpemarked stadig umodent. Varmepumpen er for mange boligejere ensbetydende med en stor investering og ukendt teknologi. Men ifølge Richard Schalburg, der er chefkonsulent i Dansk Energi er frygten for varmepumper ubegrundet og skyldes manglende oplysning på området.

Læs også: Erhvervslivet kan halvere varmeregningen med varmepumper

”Vi har en klar oplevelse af, at investeringen for langt de fleste forbrugere, er den største barriere. Derfor kigger vi også på, hvordan vi kan fremme nye forretningsmodeller. Her skal investorer være villige til både at tage selve investeringen, drive varmepumpen og sælge en varmeserviceydelse i stedet for blot at sælge et produkt. Hvis det sker, vil markedet rykke sig”, siger Richard Schalburg i en pressemeddelelse.

Salget går for langsomt
Der sælges i dag ca. 4.000 – 5.000 varmepumper om året. Men med et potentiale på omkring 200.000 varmepumper i Danmark vil der gå op mod 40 år, før målet er indfriet. Hvis det er tempoet, så hænger det meget dårligt sammen med den ambitiøse omstilling mod et CO2-neutralt samfund i 2050. Men der er enkelte solskinshistorier på varmepumpemarkedet, mener Dansk Energi.

Læs også: Nu kommer der mere salg i varmepumper

”Et godt eksempel på innovation er virksomheden Insero Energy i Horsens, der har fået 8,6 millioner kroner fra Energistyrelsen til at nytænke markedet. Sammen med virksomhederne Energy Services, Exergi og Brædstrup Fjernvarme vil de installere og drive varmepumper for varmepumpekunder, som så kun skal betale for den varme, de bruger. På den måde tager de risikoen for kunderne og skaber tryghed om såvel investering, som teknologi. Det er præcis den type tiltag, som har potentiale til for alvor at flytte markedet”, siger Richard Schalburg, der også fremhæver ESCO-modellen, som en oplagt løsning til at fremme salget af varmepumper i Danmark.

For de boligejere, der mangler eller ønsker mere viden om varmepumper, har Dansk Energi lanceret et nyt varmepumpesite, som i tekst, film og billeder giver bred information og råd om varmepumper.

-LA

2ctrl ApS

Sponseret

KNX er rygraden i ikonisk glasbygning

Glamox A/S

Sponseret

Intelligente lysstyringssystemer skaber nye muligheder – Glamox styrker indsatsen i Danmark

Relateret indhold

15.09.2025CSRD+CO

Sponseret

Sidste chance for støtte til en ESG-ekspert

15.09.2025Installator.dk

Kæmpe medaljehøst til Danmark ved EuroSkills

15.09.2025Installator.dk

Lys med omtanke: Energieffektive løsninger og smart styring rykker ind i byggeriet

15.09.2025Installator.dk

Rekordstor medaljehøst til Danmark ved Euroskills

11.09.2025Installator.dk

Ny IT-platform skal give installatører overblik over indkøb og rabatter

10.09.2025Installator.dk

Hver tredje teknisk virksomhed ramt af tyver

09.09.2025Installator.dk

Euroskills 2025 i Herning er i gang

09.09.2025CSRD+CO

Sponseret

Hvem har egentlig ansvaret for byggeaffaldet?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle