Foråret byder på nye regler for net-tilslutning af elproduktion
Om knap to måneder træder der nye regler i kraft for tilslutning af vindmøller, solceller og andre el-producerende anlæg, der skal levere energi til distributionsnettene. Forsyningstilsynet har netop godkendt et regelsæt udarbejdet af Dansk Energi.
De nye tekniske krav bunder i en EU-forordning om krav til nettilslutning for produktionsanlæg..
Fra 27. april er der nye spilleregler, hvis man ønsker at tilslutte et produktionsanlæg til det danske distributionsnet (0,4-60 kV). De nye tekniske regler er vigtige for den grønne omstilling og gælder for alt fra solceller og vindmøller til større kraftværker.
- Omkring 95 procent af kravene er de samme som hidtil, men der er justeringer, som de kommende anlægsejere skal være opmærksomme på, siger civilingeniør Morten Erlang fra Dansk Energi.
De nye krav bunder i en EU-forordning om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG) eller ’ requirement for grid connection of generators’, som det hedder på engelsk.
Ideen med RfG-forordningen er at harmonisere reglerne på tværs af EU’s medlemslande, så det bliver administrativt lettere for producenter af anlæg at komme på markedet, når en række tekniske krav er opfyldt.
På vegne af de danske elnetselskaber og i dialog med Energinet har Dansk Energi udarbejdet forslag til krav bl.a. om, hvordan nye anlæg skal kunne levere reaktiv effektregulering. Kravene blev sendt til Forsyningstilsynet i maj 2018, og tilsynet har netop godkendt de netregler, der bunder direkte i EU-forordningen. Forsyningstilsynet mangler fortsat at sige god for nogle supplerende netregler – bl.a. om el-kvalitet – på basis af den danske elforsyningslov.
- Alt skal være på plads senest den 27. april, så det begynder at haste, konstaterer Morten Erlang.
De nye netregler erstatter en række tekniske forskrifter, som Energinet traditionelt har udarbejdet. Energinet har været involveret i arbejdet med de tekniske betingelser for distributionsnettet, ligesom Energinet er pennefører for nye netregler for tilslutning til transmissionsnettet (132-400 kV).
De fleste nye anlæg på distributionsnettene er vindmøller og solceller, og en generel regel er, at jo større anlæggene er, desto flere regler skal de overholde. Fra at være ’alternativ’ energi er vind og sol nu bl.a. i Danmark ved at være dominerende og skal derfor hjælpe bl.a. med at sikre stabiliteten og kvaliteten i elnettet.
Nye anlæg blive kategoriseret efter størrelse, hvor A-anlæg har en kapacitet på 0,8-125 kW, B-anlæg op til 3 MW, C-anlæg op til 25 MW og D-anlæg større end 25 MW.
- Med nye netregler er en række krav rykket end kategori ned, så særligt B-anlæg skal efterleve langt flere af de krav, som tidligere kun var for C- og D-anlæg, oplyser Morten Erlang.
Bag de tekniske krav, som Dansk Energi nu har fået godkendt, ligger to europæiske standarder (DS/EN-50549-1 og DS/EN-505049-2), og det er med til at sikre den ønskede EU-harmonisering.
En særlig dansk ’opfindelse’, positivlister, fortsætter indtil videre. Hvis en producent eller leverandør af eksempelvis invertere til solcelleanlæg har fået opført sit produkt på elnetselskabernes fælles positivliste, lettes papirgangen i forhold til de elnetselskaber, der skal sikre, at der er plads på elnettet til nye konkrete anlæg af den type.
- Som et led i arbejdet med de nye net-regler er vi ved at se på positivlisterne med friske øjne, så der kommer ændringer inden længe, siger Morten Erlang.
I Danmark leverer vind, bæredygtig biomasse og sol, hvad der svarer til over 60 procent af den årlige elproduktion. Størstedelen af den grønne elektricitet bliver født ind på distributionsnettene.
Læs Forsyningstilsynets afgørelse her: http://forsyningstilsynet.dk/index.php?id=10225857#c10367787
