IBI-marked med store udfordringer

I en tid hvor der er stort fokus på energibesparelser i samfundet generelt, skulle man tro, at intelligente bygningsinstallationer, som er i stand til at styre og sammenbinde eksempelvis lys, varme og ventilation ville være efterspurgt som aldrig før.

Men sådan er det langt fra, mener Søren Schantz, der er kategorichef hos Lemvigh-Müller. Han oplever, at IBI-markedet vokser meget langsomt i øjeblikket, og at mekanismerne i byggeriet er ugunstige for udbredelsen af IBI-installationer.

Læs også: Opgør med vvs-branchens prisstruktur på vej

”Et af de store problemer er, at bygherre og rådgiver ikke tænker langsigtet, men kigger på prisen her og nu. Dermed bliver de ekstra finesser i systemerne ofte sparet væk, hvilket er synd, for så bliver driftsomkostningerne i den færdige bygning dyrere end nødvendigt. Investeringen i en optimal IBI-løsning kan derimod tjenes hjem på relativt få år og giver masser af mening på den lange bane, fordi gas, el og fjernvarme jo kun kommer til at stige fremadrettet”, siger Søren Schantz.

Upræcise udbud skader markedet
Han mener også, at upræcise beskrivelser i udbudsmaterialerne ofte er årsag til, at der bliver installeret IBI-løsninger af lav kvalitet i danske byggerier. Beskrivelserne kan eksempelvis lyde på, at der skal installeres ”lysstyring”, men det er ifølge Søren Schantz ikke præcist nok til at sikre høj kvalitet.

Læs også: Lemvigh-Müller indleder samarbejde med stor canadisk leverandør

”Hos den virksomhed, der vinder udbuddet, vil man straks begynde at tænke på, hvordan man kan ’skære løsningen til’ og dermed optimere på indtjeningen. Bygningsreglementet stiller eksempelvis krav om dagslysstyring, men ordet ’dagslysstyring’ kan gradbøjes på rigtig mange måder. Derfor ender det meget tit med, at bygherre får en lysstyrring, der er realiseret så billigt som overhovedet muligt og kun lige opfylder kravene i lovgivningen. Det betyder igen, at nogle af energibesparelserne på driften falder væk”, forklarer Søren Schantz.

Et andet problem på markedet, som han oplever næsten dagligt, er, at mulighederne for at binde lys, varme, og ventilation sammen i eksempelvis en KNX-protokol ikke bliver udnyttet ordentligt.

”Man mister mange gange de afledte synergieffekter, fordi styringerne ikke hænger sammen og er lavet som mange små løsninger i stedet for én stor. Den slags giver utilfredse bygningsejere og skaber et rygte om, at IBI-løsninger er sådan noget uprøvet noget. Det er meget ærgerligt, for det fungerer fremragende i masser af bygninger”, pointerer IBI-salgschefen hos Lemvigh-Müller, Søren Schantz.

Løbende optimering halter
Seniorkonsulent og specialist i intelligente bygningsinstallationer Søren Draborg fra Teknologisk Institut nikker genkendende til Søren Schantz’ syn på markedet, men han påpeger også et andet væsentligt problem, der præger markedet for intelligente installationer. Nemlig at mange virksomheder og offentlige institutioner, som har et CTS-anlæg, ikke forstår at udnytte alle de muligheder, det giver.

Læs også: Schneider Electric udvider IHC-systemet

”Vi oplever meget ofte, at det tekniske personale bare bruger CTS-anlægget med de indstillinger, som leverandøren har efterladt. Man er ikke i stand til at optimere undervejs, fordi de ansvarlige ikke er klar over, hvordan de skal gøre det”, siger Søren Draborg:

”Fra teknologisk Instituts side er vi gang på gang i stand til at optimere energiforbruget meget betydeligt, når vi gennemgår CTS-anlæg for forskellige virksomheder og kommuner. Specielt når det gælder ventilation og varme, kan der være enormt meget at hente ved at regulere på eksempelvis driftstider, temperaturindstillinger og den generelle driftsstategi. Det arbejde bliver forsømt i mange virksomheder og kommuner”, understreger Søren Draborg.

Kommuner halter efter
Samme holdning har Peter Giliamsen, der er salgschef med ansvar for BMS/CTS hos Schneider Electric. Virksomheden oplever dog, at det oftest er i kommunerne, at CTS-anlæggene ikke bliver optimeret løbende.

Læs også: Grossister: Straftold rammer først installatører senere

”Jeg synes oftest, at medarbejderne i de private virksomheder ved, hvad de har med at gøre, men i kommunalt regi skal servicemedarbejderne – eksempelvis på en skole eller et rådhus – favne meget bredt i dag. De skal varetage en række forskelligartede opgaver, fordi kommunerne er presset økonomisk, og derfor bliver den nødvendige efteruddannelse af de ansvarlige medarbejdere nedprioriteret i nogle kommuner”, siger Peter Giliamsen og opfordrer kommunerne til at opprioritere efteruddannelse af servicemedarbejdere.

Søren Draborg mener, at problemet skal løses ved, at man enten skriver undervisning af driftsansvarlige ind i udbudsmaterialet eller laver en mere ”pædagogisk” aflevering af systemet, så de driftsansvarlige kan komme godt i gang med styringen fra dag ét.