Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

Linjeafløb fra Purus A/S leveret uden papemballage sparede plads, ressourcer og omkostninger ved omfattende renoveringsprojekt udført af Halsnæs Smeden.

Jens Waarst-Rasmussen, projektchef hos VVS-installatøren Halsnæs Smeden, ser både bæredygtighedsmæssige og økonomiske aspekter ved at kunne fravælge emballage. Foto: Claus Kunckel

Op til tre gange så mange produkter transporteret og opbevaret på samme plads. Mindre håndtering. Lavere omkostninger til bortskaffelse af affald. Det er nogle af de fordele, der er opnået i forbindelse med en igangværende totalrenovering af 137 gårdhavehuse i Smørum nordvest for København. Her har installationsvirksomheden Halsnæs Smeden, producenten Purus A/S og Lemvigh-Müller arbejdet sammen om at reducere mængden af emballage fra produkter, der indgår i projektet.

Fylder en tredjedel uden emballage
I stedet for individuel indpakning i kasser blev 137 linjeafløb fra Purus A/S leveret i paller med rammer. Dermed blev deres volumen reduceret til en tredjedel. Det er ikke uvæsentligt på en travl byggeplads, hvor der ud over lager- og mandskabscontainere skulle findes plads til genhusningspavilloner til en del af beboerne. 

Men mere plads i lagercontaineren er blot en af fordelene, fortæller Jens Waarst-Rasmussen, projektchef hos Halsnæs Smeden.

”Det er rent win-win at reducere affaldsmængden. På byggepladsen skal vi enten betale for at komme af med vores affald eller bruge ressourcer på at bortskaffe det selv. I det lidt længere perspektiv skal vi i langt højere grad tænke bæredygtighed ind i vores forretning og kunne dokumentere, hvordan vi arbejder med det, blandt andet i forhold til affald,” siger han.

Forventer større ansvarlighed
Hos Purus A/S oplever projektansvarlig Jens Knudsen stadig stigende forventninger til ansvarlighed i forhold til klima- og miljøaspekter fra virksomhedens kunder. 

”Som producent har vi selv fuld kontrol med vores værdikæde, så vi har nok lettere ved at imødekomme markedets forventninger end mange andre. Men vi skal planlægge lidt anderledes, og det er vi i fuld gang med at implementere, blandt andet i forhold til hvordan vi emballerer vores produkter. Her giver egenproduktionen store fordele. Vi smider jo ikke en sparet emballage væk, men bruger den til en anden kunde, så ressourceforbruget reelt bliver reduceret,” forklarer Jens Knudsen.

Emballagefrie ordrer ned til 20 styk
Det er endnu ikke alle produkter, Purus A/S kan håndtere og levere uden emballage. Afløbsriste er fortsat emballeret for at beskytte dem mod ridser. Men dels kræver det langt mindre pap at emballere en rist, dels er der næsten ingen spildplads i emballagen. Purus kan håndtere emballagefrie ordrer ned til 20 stk. linjeafløb bestilt gennem Lemvigh-Müller.

Markant større miljøbevidsthed
Benjamin Kristensen, salgskonsulent med speciale i VVS, ser både økonomiske og samfundsmæssige årsager til stigende interesse for at reducere emballagemængden fra Lemvigh-Müllers kunder.

”Lettere håndtering og mindre omkostninger til bortskaffelse betyder selvfølgelig noget, men vi oplever også en markant større miljøbevidsthed hos vores kunder. Jeg tror, den udvikling vil fortsætte,” siger han.

Bliv klogere på bæredygtighed med Lemvigh-Müller

Lemvigh-Müller arbejder løbende med løbende med initiativer, der understøtter den grønne omstilling. Blandt andet i form af seminarer om bæredygtighed, sparring til at finde de bedste produkter og løsninger samt hjælp til at udforske det forretningspotentiale, som den grønne omstilling fører med sig.

Læs mere her.

Mere fra...

10.04.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

01.03.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

VAERK – konkurrencedygtig belysning til dine krævende opgaver og projekter

28.02.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling

26.10.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Monteringsvenligt og alsidigt brandmateriel beskytter Danmarks største parkeringshus

28.03.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

07.11.2022Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Vi er din videnspartner på bæredygtighed