Roth Danmark A/S

Slået op d. 29.04.2024

Sælger til Roth Danmark A/S

Nord- og Midtjylland. Nu har du en unik mulighed for at blive en del af et stærkt salgsteam. Du er stærk på VVS-kunder, og hos os planlægger og tilrettelægger du selv din arbejdsdag.

Stilling
Roth Danmark A/S søger en salgskonsulent
Ansættelsesforhold
Salgskonsulent
Område
Nordjylland
Arbejdssted
Nord- og Midtjylland
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Du vil indgå som holdspiller i et dynamisk salgsteam, og du får ansvaret for at opbygge og udvikle langvarige samarbejder med installatører, grossister og rådgivende ingeniører i dit salgsdistrikt.

Din erfaring

  • Du har erfaring med at arbejde med CRM-systemer, som er et vigtigt værktøj i dit daglige arbejde.
  • Du er selvstændig, struktureret og vedholdende og motiveres af udfordringer og nye opgaver.
  • Du drives af at være ude hos kunderne, hvor du forvandler rådgivning og sparring til salg.
  • Du er god til at kommunikere og opfattes som imødekommende og entusiastisk.
  • Du er måske allerede i branchen i dag eller brænder for at prøve udfordringen som salgskonsulent.
  • Det er en klar fordel, hvis du er VVS-uddannet og er kendt i salgsdistriktet.

Opgaverne

  • Du får ansvaret for det målrettede og opsøgende salg, som udvikler dit distrikt. Dine kundegrupper er både eksisterende og nye VVS-kunder.
  • Dine primære arbejdsopgaver bliver hele salgsprocessen fra direkte kundekontakt, behovsafdækning og til tilbudsafgivning, som følges hele vejen til ordren.
  • En del af din hverdag bliver at planlægge og gennemføre kundearrangementer i Frederikssund og hos kunderne. 

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af en dynamisk og innovativ virksomhed, med gode muligheder for at udvikle faglige og personlige kompetencer.
  • Konkurrencedygtig løn og firmabil.
  • Pension og sundhedsforsikring.

Er du interesseret?

Synes du jobbet lyder spændende, så send en ansøgning og CV via vores karriereside. Samtaler afholdes løbende, og vi indstiller processen, når vi finder den rette. Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller firmaet, er du velkommen til at kontakte vores Salgsleder, Glenn Bjerre Adsbøl på tlf. 30 45 77 87
 

Om Roth Danmark A/S

Roth Danmark A/S sælger og markedsfører komplette brugsvands- og gulvvarmesystemer i Danmark. Vi er en del af Roth Industries GmbH. En familieejet og familiedrevet koncern med 1.400 medarbejdere, der udvikler og producerer vores visionære og energirigtige kvalitetsprodukter. Kombineret med kompetent support og logistiske løsninger fra vores nordeuropæiske hovedkontor Roth North Europe A/S i Frederikssund, er vi godt rustet og står stærkt på det danske marked. Vores ambition er at være de bedste på markedet indenfor gulvvarme og rørsystemer til varme og brugsvand. Med et internationalt perspektiv og en stærk national tilstedeværelse markedsfører vi innovative, konkurrencedygtige og markedstilpassede systemer af høj kvalitet.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.