Samarbejde sparer vand og penge
Et Smart City-samarbejde mellem Odense Kommune og Damixa giver et lavere vandforbrug og besparelser på det varme vand i jobcentret og i en børnehave.
Pengene fosser ned i afløbet, når vi tænder for det varme vand. Men det er der råd for. Et projekt udført af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune og armaturproducenten Damixa viser, at både private, institutioner og virksomheder vil kunne spare betydeligt på både vand og bundlinje.
Projektet blev afviklet fra januar til april på Jobcenter Odense og børnehaven Næsbyhovedgård med en otte ugers kontrolperiode af de eksisterende vandhaner efterfulgt af otte ugers test med Damixas nye, danskdesignede og miljøvenlige armaturer.
Læs også: Fynske forsyningsvirksomheder farver vandet
Resultatet var en besparelse på henholdsvis 26 og 29 procent i vandforbrug og hele 33 og 32 procent mindre varmt vand.
17 nye haner sparer 10.000 kroner
Selvom Odense har relativt lave priser på vand og energi i forhold til andre byer, så er den potentielle besparelse fortsat markant. Alene i jobcenteret kan en udskiftning af 17 vandhaner give en besparelse på 10.000 kroner om året, hvilket betyder, at investeringen er tilbagebetalt på under to år.
Hvis dette tænkes bredt ud til alle kommunale bygninger og institutioner, bliver besparelsen meget stor. I byer med højere priser på vand og energi end Odense, vil tilbagebetalingstiden være langt kortere.
Testen har givet os værdifuld viden både ved at dokumentere miljøeffekten, men også ved at vise, at et energirigtigt valg ikke medfører tab af komfort, siger Ole Sander, der er adm. direktør i Damixa, og fortsætter:
Han mener, at resultaterne viser, at den tekniske løsning kan hjælpe med at veksle det varme vand til varme hænder.
Læs også: Installatørbranchen er i fremgang
En stor ejendomsportefølje giver potentiale for besparelser i millionklassen, så det er en milepæl, at vi nu har fået beviser for præcis, hvor stort potentialet er. Dermed bliver det også lettere for andre kommuner at kopiere projektet og opnå besparelser lokalt.
De nye armaturer findes i flere varianter, og i børnehaven er der installeret berøringsfri armaturer, som både sikrer et lavere vandforbrug og en større hygiejne blandt børnene.
Flere gevinster at hente
Foreløbigt har projektet kun beskæftiget sig med vandhaner, men potentialet er endnu større, hvis der også bliver installeret nye armaturer i f.eks. brusere.
Jeg kunne godt forestille mig, at vi også måler effekten i en af vores idræts- eller svømmehaller, for her bør der endnu en gevinst at hente for miljøet og for bundlinjen. Allerede nu er resultaterne dog så positive, at vi må have dem med på listen, når vi fremover skal prioritere i vores mulige miljøtiltag, siger by- og kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind.
Frem mod 2017 investerer Odense Kommune 225 millioner kroner i energirenoveringer. I løbet af de næste 15 år vil investeringen være tjent ind igen gennem færre udgifter til el, vand og varme.