Annonce

Opret nyhed

Vejle lancerer initiativ mod kraftig regnvand

Vejle Spildevand har som de første i Danmark valgt at etablere to vejkantsbede til nedsivning af regnvand. Wavin deltager i projektet.

VVS

De nye vejkantsbede i Vejle renser vandet på en særlig måde, inden det siver ned i grundvandet. Foto: Wavin

I Vejle er der blevet opført to nye vejkantsbede, som er resultatet af et pilotprojekt, Vejle Spildevand kører i samarbejde med blandt andet Wavin omkring nedsivning af vejvand.

Læs også: Nye regler kan give boom i byggebranchen

Baggrunden for pilotprojektet er, at en væsentlig del af det regnvand, som løber ned i kloaksystemet, kommer fra vejarealer. I forbindelse med kraftige regnskyl belastes renseanlæggene i Vejle så meget, at det forurener Vejle Fjord. I de områder hvor jordbunden har en god infiltrationsevne, vil man derfor forsøge at nedsive regnvandet lokalt og på den måde aflaste kloaksystemet og skåne Vejle Fjord.

Vejkantsbedene indeholder en såkaldt filtermuld bestående af sand, muld og kalk, som kan rense vejvandet for blandt andet tungmetaller, inden det siver ned til grundvandet. I bedene er der sat planter, som kan tåle de omskiftelige forhold.

Vejkantsbedene er dimensioneret til, at omkring 95 procent af årsnedbøren nedsives og renses gennem filtermulden i bedene. De sidste 5 procent løber ned i en 6 meter dyb vertikal infiltrationsbrønd fra Wavin.

Læs også: Ny guide hjælper med at holde regnen ude

Vertikalbrønden blev valgt, fordi den som den eneste på markedet kan installeres på et lille areal, ligesom den kun kræver et lille overfladeareal for effektivt at kunne aflede regnvandet. Brønden giver desuden mulighed for at foretage analyser af det vand, der siver ned gennem filtermulden. På den måde kan Vejle Spildevand måle på vejkantsbedenes evne til at rense vejvandet.

- OWG

Annonce
Nordisk Wavin A/S er partner på installator.dk

Wavin er totalleverandør af indvendige rørsystemer til vand og varme. Vi står klar med den rette rådgivning samt markedstilpassede løsninger, der lever op til de krav, der stilles til vand- og...

Aktivitet: Artikler: 22 | Navnenyt: 3 | Events: 34 | Kompetenceområder: 6

Er du også en del af branchen, så læs om mulighederne for at blive partner.
Læs mere her

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af redaktionen på websitet.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce