Arbejdstilsynet har fokus på regler og praksis for eftersyn af tekniske hjælpemidler

Ifølge arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at maskiner/tekniske hjælpemidler er sikre at anvende og også bliver anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har på det seneste haft øget fokus på det tekniske område.

Foto: AdobeStock

01.05.2025

Sponseret

Kristina Munch Larsen, Avidenz A/S

Sidste efterår holdt de blandt andet informationsmøder omkring regler og praksis for eftersyn af tekniske hjælpemidler. Arbejdstilsynet informerede her netop om arbejdsgivers ansvar ved anvendelse af maskiner. Desuden deltog Sikkerhedsstyrelsen, der er myndighed på Maskindirektivet, på møderne, og de informerede om gældende regler for indretning af maskiner. Læs mere om møderne her.

Der er mange tekniske hjælpemidler m.m., der defineres som maskiner og dermed er underlagt reglerne i Maskindirektivet og skal være CE-mærkede. Herunder er listet en del af dem op, som I derfor skal være opmærksomme på:

  • Maskiner
  • Udskifteligt udstyr
  • Sikkerhedskomponenter
  • Løftetilbehør
  • Kæder, tove og stropper
  • Aftagelige kraftoverføringsaksler
     

Husk også arbejdsgiver-ansvaret for sikker anvendelse ved ændringer/ombygning af maskiner

Der er mange, især ergonomiske, fordele ved at anvende tekniske hjælpemidler i produktionen. De kan bl.a. være med til at reducere nedslidning og akutte sygemeldinger som følge af tunge løft. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at maskiner/tekniske hjælpemidler anvendes korrekt og ikke ændres væsentligt på uden fornyet risikovurdering og CE-mærkning, for så kan de blive farlige i stedet. Det er enormt vigtigt også at være opmærksom på dit ansvar som arbejdsgiver i sådanne tilfælde.

Vores arbejdsmiljø-konsulenter ser nemlig mange velmenende ændringer på maskiner, når de kommer rundt i virksomhederne. Det er bare desværre langt fra dem alle, der opfylder lovkravene i forhold til medarbejdernes sikkerhed. Derfor vil vi her minde jer om, at hvis I har foretaget konstruktive ændringer/ombygning på eksempelvis maskiner, løfteudstyr, løfteåg o.lign. – eller påtænker at gøre det – så vær opmærksom på, at det kan have konsekvenser for sikkerheden, og vurder derfor potentielt forøgede sikkerhedsrisici.

Et konkret eksempel kan være et hydraulisk sakseløftebord, hvor der er eftermonteret en større bordplade. Her skal I være opmærksom på følgende forøgede sikkerhedsrisici:

  • Ændring af bordets stabilitet
  • Ændring af bordets løftekapacitet som følge af forøget egenvægt af bordpladen
  • Klemningsfare (fodklemning) mellem underside af den eftermonterede bordplade og gulvet
  • Andre risici


Når en ændring af en CE-mærket maskine bl.a. medfører en forøget sikkerhedsrisiko og/eller skaber en ny risiko, så er der tale om en væsentlig ændring, og dermed er der krav om fornyet risikovurdering og CE-mærkning.

I skemaet herunder er der illustreret de 2 forskellige processer, der kan være ved ændringer af en CE-mærket maskine:

Foto: Eget billede

Få hjælp her

Foretager I væsentlig ændring/ombygning af en eksisterende maskine, tilbyder vi at hjælpe med at afklare, om der er krav om fornyet CE-mærkning, og vi udformer ny dokumentation i samarbejde med jer.

Har I spørgsmål, eller ønsker I hjælp til risikovurdering og evt. CE-mærkning, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.

Slip for selv at skulle huske lovpligtige eftersyn

En del af arbejdsgiverens ansvar for sikkerheden ved anvendelsen af maskiner/tekniske hjælpemidler er den regelmæssige vedligeholdelse og dermed eftersyn heraf som skal sikre, at de til stadighed er funktionsdygtige og er sikre at anvende. Det er et lovkrav at tekniske hjælpemidler efterses periodisk, hvilket skal ske efter fabrikantens anvisninger og mindst hver 12. måned – medmindre fabrikanten har angivet et andet eftersynsinterval. Eftersynet skal i øvrigt foretages af en sagkyndig person.

Hos Avidenz har vi et digitalt værktøj, der kan være til stor nytte i forhold til at holde styr på jeres virksomheds tekniske udstyr. I SOSWEB kan I nemlig registrere virksomhedens tekniske udstyr og maskiner med tilføjelse af egne maskininstruktioner, leverandørens brugsanvisninger samt oprette intervaller for lovpligtige eftersyn med angivelse af hvem, der har/skal udføre eftersynet, hvornår samt hvordan, det er gjort/skal gøres. Dermed har I altid styr på dokumentationen over for Arbejdstilsynet og andre myndigheder. Og det hele findes let og hurtigt frem i systemet, enten på webdelen eller i den tilhørende app.

Foto: Eget billede

Systemet kan desuden indstilles til automatisk at sende påmindelser til udvalgte medarbejdere om planlagte lovpligtige eftersyn, så de overholdes og udstyret altid er i god stand. Dermed slipper I for selv at skulle huske på, hvornår det er tid til eftersyn, samtidig med at det mindsker risikoen for ulykker, eller at værktøjet ikke virker, når det skal bruges.

Vil du læse mere om SOSWEB, og hvad systemet kan, så klik her.

Du er også velkommen til at kontakte vores SOSWEB-konsulent, Mikkel på 25 29 28 12 eller mim@avidenz.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker en gratis og uforpligtende online demonstration af systemet

Mere fra...

01.05.2025Avidenz A/S

Sponseret

Arbejdstilsynet har fokus på regler og praksis for eftersyn af tekniske hjælpemidler

15.04.2025Avidenz A/S

Sponseret

Husk opstillingskontrol af tekniske hjælpemidler – også ved flytning af disse

18.02.2025Avidenz A/S

Sponseret

Forebyg snubleulykker på arbejdspladsen

17.02.2025Avidenz A/S

Sponseret

Slip for selv at skulle huske lovpligtige eftersyn, og undgå farligt arbejde

14.02.2025Avidenz A/S

Sponseret

Undgå sygefravær med korrekte arbejdsstillinger og løftetekniker

04.02.2025Avidenz A/S

Sponseret

Medarbejdernes sikkerhed og tryghed har 1. prioritet hos ECM Industries A/S