Dårlig kommunikation er dyrere end fejl i byggeriet
Der bliver kommunikeret konstant på byggepladsen. Aftaler bliver lavet, ændringer bliver besluttet, og problemer bliver løst – ofte hurtigt og effektivt i situationen. Men der er en udfordring; Det bliver ikke altid dokumenteret.
Foto: Inspectly
Når beslutninger forsvinder i hverdagen
I en travl byggeproces sker meget mundtligt eller via hurtige beskeder. Det fungerer i øjeblikket, men det kan skabe problemer senere.
For når der opstår tvivl, mangler man svar på:
- Hvad blev egentlig aftalt?
- Var det en ændring?
- Hvem godkendte det?
Og så opstår konflikterne.
Tavshed gør problemer større
En anden udfordring er, at problemer ikke altid bliver sagt højt med det samme. Og det er forståeligt. For ingen ønsker at være den, der forsinker projektet. Tidspresset er højt, og det kan være uklart, hvem der har ansvaret.
Der er dog en stor konsekvens: Jo længere tid der går, før en fejl bliver opdaget, desto dyrere bliver den.
Kommunikation er også risikostyring
Mange ser stadig kommunikation som noget praktisk. Men i virkeligheden er det en af de vigtigste discipliner i projektet. God kommunikation betyder nemlig, at ændringer bliver tydelige, at ansvaret er klart og at beslutninger kan dokumenteres. Det reducerer risikoen markant.
Stop op – også når det går stærkt
Selv i et højt tempo kan små greb gøre en stor forskel:
- Stop op og vurder: Er det her en ændring?
- Sørg for, at aftaler bliver tydelige
- Få dokumenteret beslutninger – også de små
Det tager minutter – men kan spare timer, dage eller konflikter senere.
De dyreste fejl er dem, man ikke taler om
Fejl er uundgåelige i byggeriet. Men det er håndteringen af dem, der afgør konsekvenserne. Når kommunikation halter, vokser problemerne. Når den fungerer, bliver de håndterbare.
I Kvalitetsklubben episode 20 dykker Torben og Jesper ned i netop denne problemstilling. Her sætter de fokus på de udfordringer og muligheder i byggeprojekter, hvor planlægning møder virkeligheden. De kommer ind på, hvordan man håndterer uforudsete hændelser, kommunikation og risiko i byggebranchen.
👉 Lyt til episoden her: https://open.spotify.com/episode/795x5av2TSDGK8GxJTWcCQ?si=qtCSDvAVSqW9m4Spc0nXJA
