Den velkendte Spectra PTZ Dome lanceres nu i 2.generation HD-model

Nu kommer 2. generation af verdens mest solgte PTZ Dome-kamera med helt nye muligheder for panorama-overvågning, præcis identifikation af personer og mulighed for efterforskning af kritiske hændelser.

Det nye Spectra HD 1080P PTZ Dome-kamera fra Pelco by Schneider Electric åbner nye muligheder med sin unikke billedopløsning på 2MP samt 20 gange optisk - og 12 gange digital zoom. 

- Vi har udviklet et kamera med en ekstrem stærk zoomfunktion, der øger muligheden for at identifikation af personer og genstande på selv lang afstand og præcis kortlægning af hændelsesforløb.  Detaljer som f.eks. nummerplader og personers ansigtstræk og påklædning står således knivskarpt takket være en sensor med en høj opløsning og evne til at skabe støjfrie farvebilleder i selv tusmørke og detaljerige sort/hvid optagelser om natten, siger salgschef Flemming Pless, der har ansvaret for Pelcos produktportefølje i Schneider Electric.

Analyseværktøj følger med
Kameraets fleksibilitet og brugervenlighed kommer samtidig til udtryk i dets 254 prædefinerede positioner og leveres med Pelcos velkendte analyse værktøj, der omfatter 9 forskellige funktioner. Alt i alt er kameraet derfor anvendelig til en lang række overvågningsopgaver. Operatøren kan således sammensætte sit eget program blandt de 254 positioner, ligesom kameraet kan programmeres til selv at optage stills og video med henblik på senere efterforskning. 

- Med sit synsfelt på 360o og det intelligente positioneringssystem er Spectra HD 1080P PTZ svær at komme udenom, enten som en selvstændig sikringsløsning eller som et fleksibelt supplement til overvågning med traditionelle kameraer. Domen kan således kompensere for de øvrige kameraers blinde vikler og nemt omprogrammeres og tilpasses skiftende behov, siger Flemming Pless. 

Kameraet reagerer på unormal adfærd
Det multifunktionelle kamera vil ifølge Flemming Pless tiltale mange, som tøver med at tage skridtet ind i ny HD-teknologi.

- Nu har man adgang til et high end HD-kamera som f.eks. automatisk kan reagere på unormal adfærd inden for en stor perimeter og samtidig identificere personer eller bestemte genstande og kortlægge situationen selv under vanskelige lysforhold. Spectra HD kan eksempelvis give operatøren en advisering, hvis én eller flere personer opholder sig unormalt længe i et område, for eksempel foran banker, på parkeringspladser, på stationer, i lufthavne eller i det offentlige rum i almindelighed. Det giver mulighed for hurtigt at afværge kritiske situationer og efterfølgende at bruge billeddata i en eventuel efterforskning, siger salgschefen fra Schneider Electric.  

Nemt og billigt at opgradere til Spectra HD-teknologi
Flemming Pless pointerer samtidig, at den nye generation af Pelcos Spectra HD-kameraer er kompatibel med alle andre kameratyper – analoge eller digitale, ligesom teknologien kan afvikles fra stort set alle platforme på markedet.

- Intet andet system giver derfor i samme omfang mulighed for en så nem og økonomisk forsvarlig opgradering til HD-teknologi i high end kvalitet uden særlige krav til ændringer i den eksisterende sikringsløsning eller ny software, siger han. 

Spectra HD 1080P PTZ Dome lanceres på det danske marked i fjerde kvartal 2012, og kan leveres fra første kvartal 2013, men allerede nu har en række af Schneider Electrics danske Pelco-kunder givet meget positive tilbagemeldinger på baggrund af en Beta-test. Spectra HD 1080P vil kunne leveres i flere varianter til såvel indendørs som udendørs montering.

Mere fra...

14.10.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

EVENT: Gør din bygning klar til fremtiden

14.10.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

EVENT: Besøg hackernes verden og beskyt dig bedre mod cyberangreb

16.09.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Enkle trin til energieffektivisering i industrien

12.09.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Nyhed til Harmony sikrer effektiv montering af trykknapper

10.09.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Tæt samarbejde skaber stærke fordele for kunder, forretning og partnere

09.09.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Elektrikere i finalen til at repræsentere Danmark ved EuroSkills