Eaton tilbyder SOL30X PV-brandmandsafbrydere til solcelle-anlæg
Eaton Corporation tilbyder komplette, installations- og tilslutningsklare PV-brandmandsafbrydere, bestående af adskillige kontaktafbrydere med fastmonterede ledninger til solcelle (photo voltaic, PV) installationer.
SOL30X PV-brandmandsafbrydere til solcelle-anlæg er klar til tilslutning og giver ekstra sikkerhed.
Med en lille investering forøger brandmandsafbrydere, der kan udløses ved fjernbetjening, sikkerheden betydeligt, når der arbejdes med brandslukning i bygninger med solcelle-installationer. Eaton tilbyder også en løsning der er overensstemmelse med en standard, der overholder den nye applikations-guide VDE-AR-E 2100-712, som gælder fra 1. maj 2013. I guiden specificeres de foranstaltninger, der kræves for at opretholde sikkerhed omkring el og strøm under brandslukning. Som første prioritet kræves der til tekniske installationer udstyr, der kan afbryde for enden af en streng / generator eller ved et indgangspunkt til en bygning. I applikationsguiden forbydes permanent kortslutning af en streng eller PV-generator udtrykkeligt.
Tilslutningsklar SOL30X PV-brandmandsafbrydere
Eaton er en kompetent partner inden for kontakt- og sikkerhedsteknologi i fotovoltaiske systemer og har nu forsynet sine veletablerede SOL30-SAFETY PV brandmandsafbrydere med nøglefærdige løsninger i form af installations- og tilslutningsklare enheder.
I tilfælde af brand afbryder PV-brandmandsafbrydere strømforsyningen mellem solcelle-modulerne og vekselretteren. Dette eliminerer fuldstændigt faren for brandfolkene fra strømførende kabler. Ved hjælp af en integreret underspændingsudløser kan afbryderen desuden aktiveres pr. fjernbetjening på en PV-nødstopknap. Hvis brandvæsenet i tilfælde af brand afskærer hele bygningen fra el-forsyningen , udløser dette automatisk PV-brandmandsafbryderen, som afbryder spændingen på PV-kablerne.
SOL30X har 2, 3, 4 eller 6 brandmandsafbrydere i samme kabinet (30 A DC afbrydere der udløser ved 230 V, 50 Hz's underspænding). Den nominelle spænding er 1.000 V DC. Hermed imødekommer Eaton et krav, der hyppigt er fremsat af kunderne, og som et resultat af , at de fleste solcelle-installationer i praksis består af flere strenge og spændinger på op til 1.000 V DC.
I modsætning til forholdene i generatorterminalbokse er de enkelte strenge ikke forbundet i parallel, men ført separat til vekselretteren. Dette er særlig relevant for installationer med strenge, der har forskellige egenskaber eller udsættes for varierende grader af skygge.
Underspændingsudløseren danner midlertidig bro for afbrydelser i strømforsyningen i op til 600 ms, så over 93 % af alle kortvarige strømudfald og spændingsfald ikke forårsager udløsning, hvorved udbyttetab forårsaget af utilsigtet udløsning forhindres. Alle brandmandsafbrydere har hjælpekontakter med en N/O- og en N/C-kontakt (normalt-åben- og normalt-lukket-kontakt). N/C-kontakterne i kombinationerne har fastmonterede ledninger og er tilsluttet de modulære terminaler. Dette muliggør, at man kan tjekke kontaktposition på afbryderen og f.eks. få denne vist med en ekstern indikatorlampe eller få den sendt som en alarmmeddelelse.
Brandmandsafbryderne fås med MC4 solar stik eller med metriske skrueterminaler. I husene findes IP65-beskyttelse, og de er beregnet til at kunne tåle et temperaturområde på -25 °C til +60 °C. Alle generatorterminalbokse med PV-brandmandsafbrydere er forsynet med et trykudligningselement til forhindring af kondensering.
Om Eaton
Eatons elektriske virksomhed er global leder med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, backup strømbeskyttelse, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og kabling, løsninger til barske og farlige miljøer samt ingeniørydelser. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens mest afgørende udfordringer inden for styring af elektrisk energi.
Eaton er en diversificeret Power Management virksomhed, der leverer energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med effektivt at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi. Eaton, som globalt førende inden teknologi, overtog Cooper Industries plc i 2012. I 2012 var omsætningen for hele virksomheden 21.800 millioner dollars på et pro forma basis. Eaton har omkring 103.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Du kan finde flere oplysninger på www.eaton.dk.