Eatons NZM-Maksimalafbrydere med integreret overvågningsfunktion

Eaton tilføjer to NZM-maksimalafbrydere med nye integrerede overvågningsfunktioner til sin xEffect komponentserie til industrielle applikationer.

NZM-Maksimalafbrydere med integreret overvågningsfunktion

Uden ændringer i dimensionerne kan afbryderne nemt registrere og sende data for energiforbrug, hvilket gør det muligt for brugere at energioptimere i henhold til ISO 50001-standarden. For både store, mellemstore og små virksomheder kan den rette energihåndtering betyde oversigt over omkostninger samt økonomiske og ressourcemæssige besparelser.

Med det udvidede xEffect-program tilbyder Eaton en omfattende serie af komponenter med RCD, MCB og kombinerede RCD/MCB-enheder og afbrydere, omfattende tilbehør og dokumentation af høj kvalitet fra én leverandør.

Hele det innovative program sikrer implementeringen af sikre løsninger for industriel energidistribution op til 1.600A til maskinbyggeri, skibsbyggeri og sektoren for vedvarende energi.

Nye NZM3/4 afbrydere

Takket være de nye overvågningsfunktioner kan NZM3 og NZM4-afbrydere i xEffect-serien nu måle og transmittere faserelaterede strøm- og spændingsværdier sammen med de tilsvarende værdier for effekt og energi. På trods af den udvidede funktionalitet kræves der hverken andet tilbehør eller flere ledninger til strømtransformere eller viklingskoblere, hvilket også gør selve tavlemonteringen nemmere.

Data fra xEffect NZM-afbryderne kan enten blive vist på en lille 96x96 mm2 integreret skærm eller med BreakerVisu visualiseringssystem. BreakerVisu kan vise data fra op til 48 afbrydere på en farveskærm og samtidigt lagre det i logfiler. Det kan for eksempel anvendes til dokumentation af energiforbrug ved implementering af energioptimering iht. ISO 50001.

En sikker og simpel håndtering af teknologierne er vigtigt for Eaton. Derfor er BreakerVisu-softwaren designet til at konfigurere sig selv. Det betyder, at de tilsluttede enheder registreres automatisk, og at hændelser samt energidata altid er tidsstemplede. En helt almindelig pc med Office-pakken er alt, hvad det kræver for at evaluere data.

Med de ny xEffect-maksimalafbrydere får man også en indikator for vedligeholdelse, som giver besked til brugeren om de kontaktfunktioner, systemet har udført. Indikatoren bygger på det tilladte antal elektriske og mekaniske afbrydelser, så brugeren altid har de seneste oplysninger om afbrydernes tilstand. Udover overvågningen sikres der en høj systemtilgængelighed i kraft af et robust elektronisk kredsløb i kombination med den gennemprøvede afbryderteknologi.

Digitale RCD og kombinerede RCD/MCB-afbrydere

Miniatureafbryderne med integreret overvågningsfunktion supplerer den nuværende serie af xEffect fordelingsanlæg i høj kvalitet. Den omfatter også de digitale RCD og kombinerede RCD/MCB-afbrydere, som advarer om fejl i installationen med tre LED-kontrollamper, der indikerer reststrøm.

Den digitale RCD-enhed af B+ type til særlig brandbeskyttelse indikerer desuden reststrømmen i realtid. Den registrerer og afbryder alle former for reststrøm, inklusiv jævnstrøm og strøm i det højfrekvente område. I kraft af det digitale fordelerudstyr kan operatørerne løbende overvåge installationens tilstand fra kontrolrummet, så u-planlagt nedetid undgås. På den måde øger de digitale komponenter i xEffect serien sikkerheden for industriel produktion og systemtilgængeligheden.

Læs mere her.

Om Eaton

Eatons elektriske virksomhed er global leder med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, backup strømbeskyttelse, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og kabling, løsninger til barske og farlige miljøer samt ingeniørydelser. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens mest afgørende udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Eaton er en diversificeret Power Management virksomhed, der leverer energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med effektivt at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi. Eaton, som globalt førende inden teknologi, overtog Cooper Industries plc i 2012. I 2012 var omsætningen for hele virksomheden 21.800 millioner dollars på et pro forma basis. Eaton har omkring 103.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Du kan finde flere oplysninger på www.eaton.dk.

Mere fra...

02.07.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Ny rapport afslører udfordringer for tovejsopladning af elbiler i Europa

20.06.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton og CTS Nordics giver økonomisk saltvandsindsprøjtning til NordicEPOD

18.06.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Vidste du, at elektriske fejl er størst under vedligeholdelsesarbejde?

06.06.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Nyt UPS-system skal reducere store datacentres CO2-forbrug

04.06.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton slår dørene op til sin første CO2-neutrale UPS-fabrik i verden

30.05.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Tre trin til at undgå skader ved elektriske fejl