Geovent har opnået patent på ESA arm
Hos Geovent er vi glade for at have opnået et patent på vores ESA arm, hvor vi har udviklet en ny konstruktion af vores led.
Dette patent er et vidnesbyrd om vores konstante engagement i innovation og vores ønske om at skabe sikrere arbejdsmiljøer gennem vores effektive procesventilationsløsninger.
At opnå dette patent markerer en vigtig milepæl for os, og vidner om vores teams ekspertise, deres store indsats og vores generelle forståelse for de behov, som vores kunder har. Vores team har fokuseret på at udvikle en løsning, der er effektiv, pålidelig og som adresserer de specifikke udfordringer med at positionere og fastholde en udsugningsarm i forhold til det arbejde, som skal udføres. Dan Christensen har været ansvarlig for at udvikle denne løsning, og hans indsats med at finde og teste løsningen, har haft stor betydning for opnåelsen af patentet.
Med patentet opnås flere muligheder for udvidelse af vores varianter af ESA-arme, bl.a. så den nu kan fås med rør fremfor slange og længere varianter vil også være mulige. Vores erfaring med at opnå patentet, har ligeledes gives os inspiration til vores fortsatte arbejde for at leve op til vores kunders forventninger.
Udtalelse fra Thomas Molsen, CEO, Geovent:
”Vi har igennem de senere år arbejdet på at videreudvikle centerleddet på vores ESA arm, hvilket har resulteret i en unik konstruktion med betydelige fordele. Vi har ansøgt om og for nylig modtaget et patent i Danmark, og udsigterne ser lovende ud globalt. Denne nye konstruktion øger løftekapaciteten, tillader påføring af dobbelt gasdæmpere og gør det muligt at montere rør direkte på armen, hvilket reducere tryktabet. Fra mit perspektiv er dette den bedste sugearm på markedet, især når man sammenligner mobilitet i arbejdsområdet og sugeffektivitet.”