Ikke-afkølede GB/T DC ladekabler med CE-certificering til permanent ladning med op til 250 kW
Med Charx connect standard ladekabler fås et CE-certificeret ladekabel iht. den nyeste kinesiske GB/T standard 20234 til det globale marked.
Med den nye Charx connect standard generation af GB/T DC ladekabler tilbyder Phoenix Contact et CE-certificeret ladekabel i overensstemmelse med den nyeste kinesiske GB/T standard 20234 til det globale marked for elbiler og tilsvarende applikationer.
Det ikke-afkølede Charx connect standard DC ladekabel fås i 125 kW (125 A/1.000 V) og 250 kW (250 A/1.000 V) varianter – i Boost Mode er ladestrømme op til 350 kW (350 A/1.000 V) midlertidigt mulige.
Robustheden og holdbarheden for ladestikket opnås af en innovativ crimp-proces men også af de anvendte materialer: de forsølvede kontakter er modstandsdygtige overfor slid og korrosion, og huset kan modstå slid, stød og at blive tabt . Overordnet opnår ladestikket kapslingsklasse IP67 og er derfor egnet til udendørs brug. Det fleksible kabel med lav torsion har et ledertværsnit på blot 2 x 70 mm2, hvilket giver enkel og bekvem brug og er modstandsdygtigt overfor frost.
Udover standardvarianterne fås Charx connect standard GB/T DC ladekablet som en konfigurerbar variant, som kan tilpasses individuelt – f.eks. kan ladestikket udstyres med programmerbare LED’er eller en S1 switch til implementering af intelligente applikationer.