Inspirationsdag: Sådan skaber vi fremtidens energisystem i HVAC-branchen
I en tid med massive omstillinger stilles der nye krav til både teknologi, digitalisering og forretningsmodeller i varmesektoren. Den 3. juni samler METRO THERM førende stemmer og branchefolk på Hotel Nyborg Strand til en dag, der både udfordrer og inspirerer. Du får perspektiver, konkrete værktøjer og idéer, som du kan bruge i din hverdag – uanset om du arbejder med drift, projektering eller strategi i HVAC-markedet.
Foto: Metro Therm
På inspirationsdagen kan du bl.a. høre:
Clement Kjersgaard, tv-vært og redaktør
Fra global uro til lokal virkelighed: Energiens nye rammer
Clement Kjersgaard. Foto: Metro Therm
Hvordan hænger globale strømninger og geopolitik sammen med energiområdet – og hvad betyder det for virksomheder og fagfolk i Danmark?
“Der er nye chok og jordskælv på vej. Og uanset, hvor ofte politikere og eksperter erklærer, at de har forstået omfanget, er ét helt sikkert – de undervurderer omfanget af de globale forandringer, der er i gang”.
Sådan lyder det fra tv-vært, bladmand m.m. Clement Kjersgaard, som i Inspirationsdagens første oplæg giver et klart og tankevækkende overblik over de kræfter, der i disse år former
energisektoren.
Thomas Telving, forfatter, foredragsholder og filosof
Digitalisering med omtanke: AI i fremtidens energisystemer
Thomas Telving. Foto: Metro Therm
Hvordan bevæger vi os fra samfundstrends og teknologiske visioner til konkrete løsninger i varme-, vand- og ventilationssystemer?
I dette oplæg giver forfatter, foredragsholder og filosof Thomas Telving et nuanceret og praksisnært perspektiv på, hvordan digitalisering og kunstig intelligens allerede i dag er med til at ændre måden, vi tænker, arbejder og styrer energisystemer på.
Med fokus på HVAC, varmt vand og intelligente installationer viser han, hvordan data, automatisering og AI kan bidrage til øget effektivitet, bedre drift og højere service – uden at menneskelig dømmekraft sættes ud af spil.
Anders Morgenthaler, tegner, forfatter og filminstruktør
I en verden fuld af forandring – hvem glemte at give os en manual?
Anders Morgenthaler. Foto: Metro Therm
Hvordan ser en verden i konstant forandring egentlig ud, når man betragter den med både humor og alvor?
Som afslutning på Inspirationsdagen samler tegner, forfatter og filminstruktør Anders Morgenthaler dagens temaer i et reflekteret og underholdende oplæg, der giver plads til både grin og eftertanke. Med sin velkendte kombination af kreativitet, skarp observation og menneskelig indsigt spejler han de centrale pointer fra dagen: energi i forandring, geopolitikkens indflydelse, teknologiens tempo og vores egne reaktioner, når verden rykker hurtigere, end vi selv gør.
Det bliver en dag med faglig indsigt, nye perspektiver og stærke samtaler med folk fra hele branchen.
Vi håber at se dig til en inspirerende dag i Nyborg!
