MV-kabler med 90% genbrugsplast til yderkappen

Af sort og UV-stabiliseret materiale

Prysmian Group Denmark kan nu levere mere miljøvenlige mellemspændingskabler, der består af 90% genanvendt plast i yderkappen, til udviklere af vedvarende energiprojekter.

“Operatører inden for vedvarende energi har længe efterspurgt mere miljøvenlige kabler, idet de arbejder utrolig fokuseret på at fremme deres grønne profil. Derfor har vi også allerede leveret disse kabler til en stor forsyningsoperatør, der er begejstret for produktet, ligesom vi har flere ordrer i bogen,” udtaler Sales Manager hos Prysmian Group for OEM & Industri, Kim Laursen.

Udviklet med sort yderkappe

Foruden at have fokus på at udvikle mere miljøvenlige kabler er Prysmian Group Danmark, som altid, fast besluttet på at levere kabelløsninger, der er teknisk pålidelige.

“Når man anvender genbrugsplast, er farven som udgangspunkt ofte en udfordring i forhold til nyproduceret plastik. Med produktion i en stor volumen er vi nød til at sikre en ensartet kvalitet, hvor farven er konsistent. Derfor producerer vi i øjeblikket kun mellemspændingskabler med 90% genbrugsplast, hvor yderkappen er sort. Vi har strenge kvalitetskrav og prioriterer ensartet kvalitet i vores produktion højt for at sikre, at vores produkter opfylder markedets standarder. Det har krævet en betydelig indsats, herunder omfattende testkørsler på vores fabrik, for at opnå den ønskede kvalitet, hvilket nu er lykkedes” forklarer Brian Schneider. Han henviser til, at PE genbrugsplasten har gennemgået en standard fleksibilitets- og typetest og har samme egenskaber som jomfruelig PE.

“For at sikre en ensartethed i produktionen tjekker vi løbende kvaliteten af nye leverancer af genbrugsmaterialet. Grunden til at kablet ikke er af fuldt genbrugsmateriale, skyldes behovet for at yderkappen er farvet og UV-stabiliseret med en glat overflade,” siger Brian Schneider.

Konceptet er egnet til forskellige spændingsniveauer

Prysmian Group Denmark kan levere udendørs mellemspændingskabel med 90% genanvendt sort yderkappe, i alle spændingsniveauer.

“I princippet kan vi fremstille 1-lederkabler og 3-lederkabler til blandt andet 12, 24 og 36 kV til et givent projekt,” fortæller Brian Schneider og henviser til, at Prysmian Group Denmark i dag får deres kabler fra koncernens fabrik i Nässjö (Sverige), som i øjeblikket er i gang med at udskifte samtlige af deres MV-kabler med sort yderkappe til genbrugsplast.

En del af Eco Cable konceptet

De nye mellemspændingskabler introduceres under Prysmian Eco Cable miljøkoncept, som er beregnet til lancering af Prysmian Groups kabler med en lavere miljøpåvirkning. Dette indebærer, at virksomheden, foruden et standard datablad, leverer et miljødatablad, der vurderer kablets miljøpåvirkning baseret på seks internationale og anerkendte kriterier. Herigennem kan det ses, at AXLJ-RMF 12-24 kV kablerne eksempelvis består af 31% genanvendt plastmateriale for det færdige kabel. Download miljødatablad her

Kontakt os for yderligere information og forespørgsler ved henvendelse til Tine Kjeldsen på e-mail tine.kjeldsen@prysmiangroup.com eller Kim Laursen på e-mail kim.laursen@prysmiangroup.com

Ved at tilmelde dig Prysmian Group Danmarks nyhedsbrev her – kan du følge med i udviklingen og kommende kabeltyper under Eco Cable. Eller følg dem på Linkedin.

Mere fra...

14.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian modtager ordrer for 1,1 mia. euro fra 50Hertz

12.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian udvider fiberkabelkapaciteten i Australien

01.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian afsluttede 15 projekter i 2023

30.01.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian investerer i yderligere to kabellægningsfartøjer

24.01.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian Groups nye 5-årige forretningsstrategi

29.11.2023Prysmian Danmark

Sponseret

MV-kabler med 90% genbrugsplast til yderkappen