Ny rapport: Fleksibilitetskløft i elnettet kan bremse energiomstillingen

Danmark er fortsat foregangsland på vind- og solenergi. Det viser en ny rapport om udviklingen af den europæiske energiomstilling. Dog udgør manglende fleksibilitet i elnettet en markant udfordring i den grønne omstilling.

Foto: Eaton

Europas energisektor er i rivende udvikling og har høje ambitioner om at fremme vedvarende energi. Men den øgede produktion af grøn strøm udfordrer elmarkedet. For at opnå en 100 procent grøn elforsyning i fremtiden er både private investeringer og politiske initiativer afgørende for at sikre den nødvendige forbrugsfleksibilitet og bevare energisystemets stabilitet.

Dette er hovedkonklusionerne i den seneste rapport fra Energy Transition Readiness Index (ETRI), som vurderer europæiske energimarkeder i forhold til omstillingsparathed samt nuværende og fremtidige behov for fleksible ressourcer.
 

Danmark vinder på vind

Igen i år høster Danmark topplaceringer – kun overgået af Norge og tæt fulgt af Finland og Sverige. Stabilt i midten ligger Frankrig, Holland, Irland og Storbritannien, mens Tyskland, Italien, Spanien, Grækenland, Østrig og især Polen halter bagefter. 

Danmark fastholder sin førerposition inden for vindenergi med 58 procent af energiproduktionen fra vindmøller og 81 procent fra vedvarende energikilder. Samtidig betragtes både Danmark og Norge som de mest ambitiøse lande med målet om 100 procent grøn strøm inden 2030.

Investering i fleksibilitet er nøglen til fremtidens energisektor

Rapportenpeger på "fleksibilitetskløften" som en af de mest presserende udfordringer for de europæiske elmarkeder i den grønne energiomstilling. Det vil sige manglende demand-side fleksibilitet i elnettet, hvor virksomheder og privatpersoner kan tilpasse deres forbrugsmønstre fx ved at sælge overskydende strøm til elnettet. 

Dette er relevant for de højest og lavest rangerede lande, hvis de skal nå deres klimamål inden 2030. Mens lande som Danmark, Norge, Sverige og Finland allerede er langt fremme her, står de dårligst rangerede lande over for potentielle udfordringer såsom begrænset adgang til elnettet, stigende priser og strammere markedsforhold.

Rapporten fastslår, at et fleksibelt elmarked er afgørende for at stabilisere elnettet, som i øjeblikket lider overbelastning på grund af stigende energiforbrug og øget produktion af vedvarende energi. 

Energifleksibilitet refererer til markedets adgang til forskellige energiressourcer, som er afgørende for at stabilisere elnettet og undgå strømafbrydelser eller overbelastning. Energilagring og solceller er to eksempler på energifleksible løsninger, der samarbejder om at aflaste elnettet. 

For at stabilisere elnettet og skabe et gennemsigtigt marked er investeringer i fleksibel energiproduktion og lovgivning afgørende. En vigtig pointe, som Eatons danske landechef, Nick Luitwieler, deler: 

”Vi kan se, at erhvervslivet i stigende grad støtter op om den grønne omstilling – både for at sikre mindre CO2-udledning og vores forsyningssikkerhed. Næste skridt er at skabe et moderne og intelligent energisystem, der udnytter fleksibiliteten i elnettet for at sikre en overkommelig elpris og forsyningssikkerhed. Men fleksibilitet kommer ikke af sig selv. Derfor er lovgivning på området alfa og omega, så forbrugerne kan investere i teknologier som intelligent energilagring,” siger Nick Luitwieler, direktør hos Eaton Danmark.

Om rapporten 
Energy Transition Readiness Index (ETRI) rapporten er produceret af REA, Storbritanniens største interesseorganisation for vedvarende energi og rene teknologier med støtte fra power management-virksomheden Eaton og den grønne investeringsvirksomhed Foresight Group. 

Rapporten vurderer europæiske energimarkeders omstillingsparathed samt de nuværende og fremtidige behov for fleksible ressourcer. 

Det er fjerde år i træk, at REA udgiver ETRI-rapporten. Rapporten vurderer 14 lande på en skala fra 1-5 baseret på deres evne til at etablere et velfungerende og fleksibelt energimarked. Vurderingen tager hensyn til tre centrale faktorer: 1) politisk og social opbakning til energiomstilling, 2) kapaciteten til at implementere nye forretningsmodeller og teknologier i energisektoren samt 3) adgangen til og reguleringen af markedet.

Læs hele rapporten her.

Mere fra...

Eaton sætter spot på bygninger som micro-energinet på årets El & Teknik-messe

16.04.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Nye Eaton-løsninger gør virksomheders digitale omstilling mere robust

19.03.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

13.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton rykker ind i lademarkedet: Hurtigladere til elbilister og virksomheders p-pladser

06.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Nexel og Eaton sætter grønt kryds ved SF6-fri forsyning på Sjælland

06.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Ny softwareløsning øger modstandsdygtighed overfor strømsvigt og nedbrud

01.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

25 år i energiteknologiens tjeneste