Rekordstort publikum overværede årets Elektriker Forum

Flere end 1.000 elektrikere tog del i Elektriker Forum 2021, der i tidens ånd løb af stablen som et rent digitalt arrangement.

David Guldager og Martin Hannibal taler om Smart Home-systemet Wiser.

Fremtidens elektriker som hovedpersonen i udbredelsen af smart home-teknologi i Danmark. Det var temaet for Elektriker Forum 2021, der fandt sted i uvante rammer tirsdag eftermiddag. Normalt foregår Elektriker Forum således som et roadshow, hvor diverse branchenyheder bliver præsenteret over for et mindre publikum i en række større danske byer. Denne gang var der skruet ned for det fysiske nærvær, men til gengæld markant op for volumen.

”Optimalt set ville vi gerne have mødt og talt med elektrikerne og elinstallatørerne i Danmark, men på grund af behovet for at holde afstand besluttede vi for længe siden at lave et rent virtuelt arrangement. Det var vi i første omgang lidt ærgerlige over, men det viste sig heldigvis også at have sine fordele. Ikke mindst fordi vi med det nye set-up havde mulighed for at række ud til langt flere elektrikere end tidligere,” siger Martin Hannibal, Product Manager i Schneider Electric Danmark.

Han henviser til, at omkring 1.200 elektrikere med base i Danmark havde tilmeldt sig Elektriker Forum 2021. Udover et højt deltagerantal var publikum også særdeles aktive ved undervejs at sende flere end 150 spørgsmål virtuelt afsted til dagens vært David Guldager og de deltagende tekniske eksperter fra Schneider Electric.

Et fag i forandring
Blandt gæsterne til Elektriker Forum 2021 var en lang række videnspersoner fra branchen. Heriblandt næstformand i Dansk El-forbund Benny Yssing, Strategic designer på Alexandra Instituttet Jørgen Rasmussen, adjunkt på Københavns Erhvervsakademi Henrik Cramer, partner i Fremtidens Hjem Torben Vognsen og adjunkt på Erhvervsakademi Sydvest Per Jørgensen.

De talte om et elektrikerfag i forandring som følge af den hastige teknologiske udvikling og om smart home-teknologi med udgangspunkt i Schneider Electrics nye bud på det intelligente hjem kaldet Wiser. Det skete med henvisning til en spørgeskemaundersøgelse fra Megafon blandt et repræsentativ udsnit af danske elinstallatører. Undersøgelsen viser, at 68 procent af de adspurgte har oplevet stigende interesse på smart home-systemer fra private inden for de seneste 3-5 år. Dog angiver kun 2 procent, at energibesparelser udgør danskernes begrundelse for at investere i denne type produkter.

Danskerne har Europa-rekord i brugen af smart home
Under eventen blev der ligeledes henvist til, at danskerne ifølge Danmarks Statistik har Europa-rekord i brugen af smart home-produkter. Imidlertid hører langt de fleste smart home-produkter til i kategorien home entertainment (musik og tv), mens smart home-produkter, der hjælper med at spare på energien, kun fylder en ganske lille del.

I den forbindelse var det værd at notere sig, at næsten samtlige deltagende elektrikere under Elektriker Forum svarede bekræftende på spørgsmålet ”Mener du, at elektrikere og elinstallatører har ansvar for at rådgive deres kunder om et bæredygtigt energiforbrug?”. Det tyder altså i høj grad på, at branchen ser det som sin opgave at klæde danske boligejere bedre på, hvad angår muligheden for at foretage energioptimering i private hjem.  

Schneider Electrics nye smart home-system Wiser muliggør blandt andet en lang række brugerdefinerede belysningsscenarier til for eksempel at falde i søvn til eller personlige lysstier baseret på vaner og behov. På længere sigt vil systemet kunne automatisere hjemmets varmeforbrug og foretage en løbende energiovervågning, ligesom Wiser vil give mulighed for at slukke for både al strøm og al standby-strøm fra et centralt sted i hjemmet.

Elektriker Forum 2021 kan genses via dette link.

Mere fra...

Lille klassiker med stor betydning

13.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Bæredygtighed og digital transformation går hånd i hånd

10.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

27.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Grundfos skærer ned på energi og driftsomkostninger med unik teknologi fra Schneider Electric

25.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Nyt modul til kommunikation med Compact NSX maksimalafbrydere

22.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Aeven og Schneider Electrics FFR-løsning sætter nye standarder

Aarhus Vand styrker vandforsyningen i kommunen med digital tvilling fra Schneider Electric

07.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret