Sådan fremstilles et ventilationsanlæg
For mange er selve ordet "Genvex" blevet synonymt med et ventilationsanlæg. Der findes dog kun ét originalt Genvex-anlæg – og det er det, som vi har produceret på vores fabrik i Haderslev i over 40 år.
Foto: METRO THERM A/S
I filmen møder du vores kollega Søren, der viser, hvordan vi fremstiller vores aktive anlæg med indbygget varmepumpe. Det drejer sig både om vores ventilationsanlæg med integreret kombinationsvarmepumpe og anlæg med luft-luft varmepumpe.
Ventilationsanlæg med integreret kombinationsvarmepumpe
Et ventilationsanlæg med integreret kombinationsvarmepumpe giver dig både et behageligt indeklima samt varme og varmt brugsvand – samlet i én løsning.
Den kombinerede varme- og ventilationsløsning sikrer et sundt og komfortabelt indeklima året rundt. Det energieffektive ventilationsanlæg sørger for frisk luft i boligen, mens den indbyggede varmepumpe leverer både varme og varmt vand. Løsningen kan enten supplere din eksisterende varmeforsyning eller dække hele boligens behov for varme og varmt brugsvand.
Læs mere om vores anlæg med kombinationsvarmepumper HER.
Ventilationsanlæg med integreret luft-luft varmepumpe
Med et ventilationsanlæg med integreret luft-luft varmepumpe får du både et sundt og behageligt indeklima samt effektiv opvarmning og køling af boligen.
Den kombinerede varme- og ventilationsløsning sikrer et optimalt indeklima året rundt. Det energieffektive ventilationsanlæg sørger for frisk og sund luft i boligen, mens den indbyggede luft-luft varmepumpe leverer varme eller køling via indblæsningsluften. Løsningen kan enten supplere din eksisterende varmeforsyning eller dække hele boligens behov for opvarmning.
