Sådan klæder Luxtek installatørerne på til fremtidens bygningsautomatik

IHC-konverteringer, KNX-kurser, undervisning, unikke produkter, projektering og meget mere – hos Luxtek får du den komplette løsning

Foto: Luxtek

Mange danske boliger og erhvervsbygninger har i årevis været styret af IHC-systemer, som efterhånden er udgået. Det betyder, at komponenter bliver svære at skaffe, og at ejere risikerer nedbrud, de ikke kan få repareret.
Luxtek har derfor udviklet et komplet udskiftningskoncept, hvor eksisterende IHC-tryk og ledninger kan genbruges. Selve udskiftningen i tavlen kan klares hurtigt, og resultatet bliver et moderne KNX-system, der er åbent, fleksibelt og kan udbygges i takt med behovet. Den typiske opgradering består af et KNX input/output-modul, strømforsyning og relæmodul, som tilsammen danner fundamentet for en fuldt kompatibel og fremtidssikret automationsløsning. KNX har gennem de seneste år cementeret sin position som den mest udbredte åbne standard til bygningsautomatik. Systemet kan integrere styring af lys, varme, ventilation og sikkerhed på tværs af producenter og bygningstyper. For installatører betyder det frihed i produktvalg, adgang til et globalt økosystem, og en tryghed for kunden, som ikke låser sig fast i ét fabrikat.

Foto: Luxtek

Træning og samarbejde

For at understøtte den stigende efterspørgsel på kompetencer inden for KNX, er Luxtek blevet et officielt certificeret KNX-Training Center.
Det betyder, at vi tilbyder KNX-kurser med internationalt anerkendt eksamen, der giver deltagerne en KNX-certificering. Kurserne henvender sig til både elektrikere, installatører, rådgivere og teknikere, som vil klædes på til fremtidens intelligente bygninger. Uddannelsen kombinerer teori og praksis i Luxteks træningsfaciliteter i Lyngby, hvor deltagerne arbejder hands-on med komponenter og programmering i virkelige KNX-miljøer.

Luxtek samarbejder tæt med el-installatører og elektrikere i hele landet og lægger vægt på korte beslutningsveje og personlig sparring.
Installatører kan købe løsninger og udstyr direkte fra Luxtek, hvilket gør det nemt at få både rådgivning og produkter samme sted – uden unødige mellemled.

Bygningsautomatik – fra niche til nødvendighed

NYHEDSTEKST: De nye energikrav i bygningsreglementet betyder, at bygningsautomatik ikke længere er et “nice to have”, men en forudsætning for effektiv drift og energibesparelse. Samtidig forventer både private og erhvervskunder løsninger, der kan overvåge, styre og optimere alt fra belysning til ventilation.
Her bliver kompetencer inden for KNX og evnen til at opgradere ældre anlæg en konkurrencefordel for installatørerne.

Foto: Luxtek

Med kombinationen af praktiske løsninger til IHC-opgraderinger og certificeret KNX-uddannelse har Luxtek positioneret sig som en stærk partner for el-branchen.
Virksomheden tilbyder både viden, komponenter og support – og hjælper installatørerne med at tage det næste skridt mod intelligent bygningsautomatik.

Yderligere information:

Kontakt os i Luxtek for mere information eller book et uforpligtende møde i vores showroom her: Oplev intelligent lys- og lydstyring » Besøg vores showroom | Luxtek ApS 

info@luxtek.dk | tlf.: 35 27 27 27 | www.luxtek.dk

Luxtek ApS
Maglebjergvej 13
2800 Kongens Lyngby

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Bygningsautomatik - smart buildings

Bygningsautomatik er ikke bare et lovkrav – det er en investering i fremtidens bæredygtige bygninger. Intelligent, sammenhængende automatik til styring af lys, varme, ventilation, og aircondition kan reducere energiforbruget, øge komforten og optimere driften. Bliv klogere på løsningerne, teknologien og mulighederne i temaet Bygningsautomatik – Smart Buildings.

Mere fra...

10.11.2025Luxtek ApS

Sponseret

Sådan klæder Luxtek installatørerne på til fremtidens bygningsautomatik

07.11.2025Luxtek ApS

Sponseret

Den nye Gira G1 – styrenheden til dit SmartHome og kontor

29.09.2025Luxtek ApS

Sponseret

Nye højttalerserier fra Sonance til indbygning og udendørsmontering

17.09.2025Luxtek ApS

Sponseret

Luxtek er certificeret KNX® Training Center

02.12.2024Luxtek ApS

Sponseret

KNX-tryk i uovertruffen design

02.12.2024Luxtek ApS

Sponseret

Udskiftning af IHC med KNX