Sanitets-automatik med fokus på ny teknologi
TOTO og Minimax sætter nye standarder for teknologier i Danmark. Den 27. september gav det en adgangsbillet til at undervise på uddannelsen VVS-energispecialist på Mercantec i Viborg. Rammen var faget ”Sanitets-automatik” og interessen var stor!
Der skal en hel del kompetencer til for at tage uddannelsen som VVS-energispecialister, derfor er antallet af deltagere på holdene ikke så stort. Men det er til gengæld interessen for de nye teknologier, som var centrum på dagen.
Nyskabende produkter
Det var nyt for de studerende at erfare, at TOTO er verdens største producent af douche-toiletter, og at virksomheden har en milliard i udviklingsbudget hvert år. Det er blandt årsagerne til at TOTOs toiletter har mange teknologier, som man er helt alene om.
Blandt de teknologier som Direktør Olaf Lindgreen lagde vægt på er for eksempel E-Water+, hvor TOTO-toiletterne selv danner den desinficerende hypoklorsyre, der blandt andet renser vaskedysen, så alle vira og bakterier fjernes. Dertil kommer at dysen er lavet af en silikone-legering, hvor porerne er mindre end snavs, så det ikke kan sætte sig fast i dysen. Blandt andet dette gør TOTOs toiletter til en klar nummer 1, når det gælder hygiejne – hvilket især er meget vigtigt for kvinder.
Også Minimax blødgøringsanlæg har nyskabende teknologier. For det første bruger det ikke strøm, men drives af vandtrykket. De to små tanke med filtre arbejder samtidigt, så anlægget giver hele 51 liter vand i minuttet - og hele døgnet rundt - selv om det er det mindste i Danmark.
Læs mere om TOTO og Minimax blødgøringsanlæg her.