Smart anlæg forhindrer mikroplast i sårbare recipienter

Brødrene Dahl er nu eneforhandler i Danmark af en helt speciel partikeludskiller, der kan skåne miljøet for op imod 99 pct. af alle plastikpartikler.

Plastudskillerne tiltrak sig stor opmærksomhed, da Brødrene Dahl havde den med på Rørcenterdagene i Taastrup..

I årevis har vi vidst, at der er et kæmpe behov for at finde løsninger på menneskets kolossale forbrug af plastik, der ofte som usynligt mikroplast ender i verdenshavene til stor skade for fisk, dyr og planter.

Et af de tiltag, der effektivt udskiller mikroplast, er Simop Trithon centrifugal partikelseparator. Den fransk producerede partikeludskiller er unik i sin evne til via centrifugalkraft at indfange op imod 99 pct. af de bittesmå plastikpartikler, og den forhandles nu som det eneste sted her i landet gennem Brødrene Dahl.

For nylig viste virksomheden et eksemplar frem på messen Rørcenterdagene i Taastrup, og interessen var stor.

Behovet vil vokse kraftigt

-Jeg vil tro, at jeg var i kontakt med omkring 40 personer, som repræsenterer forsyninger rundt om i landet, og der er helt klart et kæmpepotentiale, konstaterer Peter Bech, salgschef i Vand & Kloak Øst i Brødrene Dahl og fortsætter:

-Den her løsning taler rigtig meget ind i tiden, hvor alting handler om at minimere det menneskelig aftryk på vores jord. Jeg glæder mig til at se den blive installeret mange steder i landet og på den måde beskytte vores recipienter og dyreliv.

Steffen Westergaard, salgschef hos Brødrene Dahl i Vest, mærker også interessen fra forsyningsselskaberne, men der er bestemt også udfordringer.

-Der mangler lige det sidste skub i form af lovgivning eller krav, før der rigtig kommer til at ske noget. Men behovet er lige nu markant stigende, eftersom der bliver kloaksepareret så meget rundt i landet. Dvs. at regnvandet i stor stil nu ender direkte ud i naturen i forskellige løsninger, mens spildevand fra toiletter, afløb og den slags løber i egne rør til rensningsanlæggene.

Han og Peter Bech understreger, at partikeludskilleren fra Simop lige nu er den model, der renser bedst for mikroplast, gummigranulat og lignende. Desuden fortæller de, at modellen er det letteste produkt på markedet i forhold til indbyggelse. Den fylder meget lidt, og der er næsten intet højdetab. Derfor kan den lynhurtigt tilføjes på eksisterende udløbsledninger og i projekteringen af nye anlæg.

Brødrene Dahl lagerfører to størrelser både i Øst og Vest af partikelseparatoren fra Simop, som i øvrigt er behørigt testet af et akkrediteret laboratorium og dermed godkendt af ETV "Environmental Technology Verification Program".

Mere fra...

13.02.2024Brødrene Dahl A/S

Sponseret

Brødrene Dahl opfører ny butik i Grindsted

08.02.2024Brødrene Dahl A/S

Sponseret

NTG – anerkendte produkter med eneret for Brødrene Dahl

06.02.2024Brødrene Dahl A/S

Sponseret

Elever er et stærkt bidrag i jagten på arbejdskraft

01.02.2024Brødrene Dahl A/S

Sponseret

Ny CEO vil rykke Brødrene Dahl endnu tættere på kunderne

26.01.2024Brødrene Dahl A/S

Sponseret

Brødrene Dahl introducerer VOTEC-rørkoblinger

24.01.2024Brødrene Dahl A/S

Sponseret

Klare fordele ved at skifte til digitale vandmålere