Toiletbygninger - Arkitektur der vil noget!
Offentlige toiletter har ofte et dårligt ry. Her ser du fire ud af de 17 ekstraordinære og arkitekt-tegnede toiletter i Tokyo. De er meget anderledes end det, vi er vant til. Alle er udstyret med TOTO-produkter. Se bygningerne her…
Tokyo Toilet Project er et projekt igangsat for at modvirke folks negative opfattelse af de offentlige toiletter. De 17 toiletter er alle små arkitektoniske kunstværker, lavet af forskellige arkitekter. Her tager vi et kig på fire af de unikke bygninger.
Det stemmestyrede toilet “Hi Toilet”
I Europa og USA viser studier, at en høj procentdel af brugerne undgår at røre toiletflader med hænderne. Det er arkitekten Kazoo Satos inspiration til at tegne bygningen “Hi Toilet”.
Kazoo Sato vil opnå det mest hygiejniske offentlige toilet. Han opfandt et stemmestyret system. Man kan give kommandoer som “open the door” eller “flush the toilet” på både japansk og engelsk. Den hvide, kugleformede bygning har et fire meter højt loft. Formen fremmer ventilation og forhindrer lugt i at hænge i rummene.
”Hi toilet” ligger i Nanago Dori Park. Det giver en hygiejnisk oplevelse og fremmer renhed i offentlige rum.. Foto: LindCor ApS
”Momentum” – et kunstmuseum og et toilet fyldt med lys
Folk har en tendens til at gøre offentlige toiletter beskidte. Kun få behandler kunstværker uansvarligt, siger arkitekten Tomohito Ushiro.
Toilettet er enestående, med sin integrerede lysteknologi, der bruger 7,9 milliarder lysmønstre. Lige så mange som vi er mennesker på jorden.
Arkitekten Tomohito Ushiro og Momentum, der ligger i Hiroo Higsahi Park. Foto: LindCor ApS
“WHITE” – flot renhed og et lysere stationsområde
Kashiwa Sato opdagede, at mange toiletbygninger i projektet har en karakter, der er formet efter omgivelserne. Derfor valgte han hvidt som en kontrast. Her er renlighed, sikkerhed, harmoni og mangfoldighed forenet. Toilette må ikke være for iøjnefaldende. Bygningen har en facade med hvide lameller, der giver privatliv og god ventilation.
”WHITE” ligger ved udgangen af Ebisu Station. Det hvide giver en følelse af renhed og gør stationsområdet lysere.. Foto: LindCor ApS
“De tre svampe” – her skal især kvinder være trygge!
Med sit værk “The three mushrooms” har arkitekt Yoyogi-Hachiman Shrine fokuseret på idéen om, at offentlige toiletter skal være lyse og indbydende, så særligt kvinder kan føle sig trygge ved at bruge dem om aftenen. De tre separate bygninger har klare sigtelinjer uden blindgyder - det modvirker kriminalitet. De svampe-lignende strukturer er i harmoni med skoven og inviterer besøgende til at slappe af.
“The Three Mushrooms” ligger ved Yoyogi-Hachiman Shrine.. Foto: LindCor ApS
