Annonce

Opret nyhed

Nye regler kan give boom i byggebranchen

Miljøminister Ida Auken vil gøre det nemmere for vandselskaber og kommuner at investere i nye kloakker og klimatilpasning. Det kan skabe op til 2400 nye arbejdspladser, skriver Miljøministeriet.

VVS

Nye, større og bedre kloakker og smartere afledning af regnvand til for eksempel bassiner kan være en del af en fremsynet kommunal klimatilpasningsindsats.

Miljøminister Ida Auken er i den forbindelse kommet med to nye initiativer: Et forslag til ændring af prisloftsbekendtgørelsen samt et lovforslag til ændring af vandsektorloven. Sidstnævne er allerede blevet fremsat i Folketinget.

"Der er et kolossalt behov for investeringer i nye kloakker og spildevandsløsninger i Danmark, og det vil kræve investeringer for mange milliarder de kommende år. Jeg forstår godt, hvis kommunerne og vandselskaberne har været tilbageholdende med at sætte skub i arbejdet, for det har været for uklart, om de kunne finansiere deres forbedringer. Det tager vi fat på nu," siger Ida Auken.

2400 nye arbejdspladser
Ifølge Miljøministeriet er det samlede behov for investeringer på i alt cirka fem milliarder om året.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at investeringerne i 2010 og 2011 har været på knap tre milliarder om året. Der vil derfor være brug for at investere yderligere to milliarder om året, og Miljøministeriet oplyser, at investeringer for to milliarder i bygge- og anlægssektoren kan skabe 2.400 nye arbejdspladser.

"Kommunerne og vandselskaberne har mange gode idéer til, hvordan de kan lave en klimatilpasningsindsats, der kan holde langt ind i fremtiden. Og hvis de udnytter de muligheder for at investere, vi giver dem, så er der rigtig mange job at hente. Samtidig får vi langt mere effektive kloakker og et samfund, der er klar til at håndtere klimaudfordringerne," siger miljøminister Ida Auken.

- OWG

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af redaktionen på websitet.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce