Øland øger produktionen med 50 procent

Stor interesse for indeklima får produktionshjulene hos ventilationsvirksomheden Øland til at køre på højtryk. For at kunne følge med efterspørgslen har ventilationsvirksomheden udvidet kapaciteten på sin fabrik i Aabenraa.

For at følge med efterspørgslen efter indeklimaløsninger har ventilationsvirksomheden Øland været nødt til at øge kapaciteten i både produktionen og lageret på sin fabrik i Aabenraa. Det er her Øland producerer størstedelen af de kanaler, fittings og rør, som virksomheden leverer til byggeriet i Danmark og udlandet.

”Det er rigtig ærgerligt, når produktionen ikke kan følge med salget. Derfor var det som at få en tidlig julegave, da nabogrunden til vores fabrik blev ledig. Det har givet plads til at opføre en bygning mere, så vi kan få flere varer gennem produktionen. Vi har øget produktionen med 50 procent og fordoblet vores lagerkapacitet, så det er ret betragteligt,” siger Michael Lyk Lauridsen, fabrikschef hos Øland i Aabenraa.

Forventer at ansætte
I dag er der 50 medarbejdere i produktionen i Aabenraa, men Michael Lyk Lauridsen forudser allerede nu, at der bliver behov for flere hænder i takt med at de nye maskiner installeres.

”Jeg regner med, at vi skal ansætte omkring 15 nye medarbejdere i løbet af sommeren. Maskinerne alene gør det jo ikke, der skal også være nogen til at betjene dem,” siger Michael Lyk Lauridsen, som dermed fortsætter den vækstkurs, der er kendetegnende for Øland. Virksomheden udvidede medarbejderstaben med 16 ansatte i 2012 og lukkede året med tocifrede vækstrater.

Øland har afdelinger fem steder i landet. Hovedkontoret ligger i Brøndby, og derudover er der afdelinger i Odense, Vejle, Herning og Aabenraa. Der er produktion i Brøndby, Vejle og Aabenraa, med sidstnævnte som det primære produktionssted.

-LA

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Geovent

Sponseret

Vi lyttede. Nu er den her – GFB2 Filter med stejl kegle!

Installator.dk

Markant fremgang på elinstallatøruddannelsen

Installator.dk

Erhvervsakademi København øger optaget på installatøruddannelserne

Installator.dk

Verdo investerer i fremtidens vandforsyning i Randers

Installator.dk

SIF Gruppen køber op i Nordsjælland

Installator.dk

DTU vil afsløre skjult varmespild med data fra 2.000 lejligheder

Installator.dk

Eltel udvider fibersamarbejde med GlobalConnect

Installator.dk

El-varebiler tager større bid af markedet

Installator.dk

Geografien afgør unges chance for et fritidsjob i teknikbranchen

Installator.dk

TEKNIQ: EU-plan for elektrificering er et vigtigt skridt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle