226.000 varmepumper står i kø for at blive installeret

Klimarådet vurderer i rådets seneste rapport fra december 2022, at cirka 400.000 bygninger med fordel kunne konvertere sin opvarmning til en mere grøn varmekilde, og at individuelle varmepumper er den samfundsøkonomisk bedste løsning for 226.000 af dem.

”Meldingerne fra vores medlemmer er, at ordreindgangen på varmepumper i 2023 er gået helt i stå, når vi taler nye ordrer på varmepumper. Det står i kontrast til 2022, hvor salget af varmepumper slog alle rekorder. Men nu er det altså bremset helt op”, fortæller Troels Hartung, der er chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Fra 100 til 1300 VE-godkendelser
Energistyrelsen indførte i 2020 VE-godkendelse som et krav til installation af varmepumper, og det medførte en stigning i antallet af VE-godkendte installatører fra under 100 til over 1300. Troels Hartung vurderer, at VE-godkendelsesordningen fungerer godt:

”Den sikrer en høj faglig kvalitet i installation af varmepumper, og det er til gavn for både kunder, installatør og samfund. Jeg bemærker, at opbakningen til ordningen fra landets installatører viser, at installationsbranchen er hurtig til at tilpasse sig ændrede markedsforhold, og at installatører ikke er bange for at efteruddanne sig. Det synes jeg er positivt”.

Troels Hartung er dog bekymret for, at salget af varmepumper er bremset så voldsomt op i første kvartal af 2023. Det ser han som en stor hæmsko for den grønne omstilling af den danske energisektor, og han mener grundlæggende, at konceptet med at tilbyde offentligt tilskud til køb af varmepumper to gange om året er både uhensigtsmæssigt og utilstrækkeligt.

Tilskuddet skulle også være blevet udbudt i foråret 2023, men det er endnu ikke sket, og det er uklart, hvad årsagen er, og hvornår det i givet fald vil blive udbudt.

Tilskudsordning giver stor ujævnhed
”Energistyrelsen har haft succes med at forbedre tilskudsordningen og tilhørende ansøgningsproces. Men det at varmepumper er så afhængigt af to årlige tilskudspuljer, giver et meget ujævnt installationsflow og et marked, der præget af stop-and-go. Det ville være meget smartere med en skattefradragsmodel, som vi også kendte med håndværkerfradraget, fordi det betyder, at den økonomiske håndsrækning er tilgængelig, når bygningsejeren er klar. Det ville give et mere jævnt og kontinuerligt installationsflow, hvor den grønne omstilling ville ske hurtigere”, fortæller han.

Den haltende tilskudsordning skaber selvfølgelig usikkerhed på markedet, hvor mange husejere forståeligt nok afventer, hvad der sker på støttefronten, før de bestiller en varmepumpe.

Fjernvarmen forstyrrer billedet
Udover problemer med tilskudsordningen peger Troels Hartung på to andre indsatsområder, der kunne forbedre varmepumpeområdet:

• Skab større afklaring på området for udrulning af fjernvarme: De såkaldte fjernvarmebreve skulle senest ved årsskiftet give husejerne klar besked på, om de kunne forvente fjernvarme i de kommende år.  Ved årsskiftet fik 670.000 husejere et fjernvarmebrev, men 40 procent fik besked om, at det krævede yderligere undersøgelser for at finde ud af, om de kunne få fjernvarme. ”Hvis husejere var afklarede om, at de ikke bliver tilbudt fjernvarme, hvornår og til hvilken pris, ville det være meget lettere for dem at tage aktiv stilling”, fortæller han.

• Derudover har de faldende priser på naturgas, fyringsolie og træpiller kombineret med stigende renter også medvirket til, at flere kunder har udskudt beslutningen om at investere i en varmepumpe, vurderer Troels Hartung.