80.000 færre faglærte om 10 år

Det bliver sværere og sværere at finde en elektriker, murer eller en tømrer i fremtiden. Til gengæld bliver det måske markant nemmere at finde for eksempel en cand. mag i nordisk filologi eller én, der har læst kultur og sprogmødestudier på RUC.
For mens antallet af faglærte over de næste ti år vil falde med 9 procent, stiger antallet af akademikere med 35 procent. Samlet set stiger antallet af mennesker i arbejdsstyrken, det vil sige alle beskæftigede og ledige mellem 17 og 74 år, med cirka 80.000 personer. Men stigningen dækker over store forskydninger mellem uddannelsesretningerne. Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Læs også: Dyb bekymring for tomme stole på erhvervsskoler

”Hvis man mener, at lang uddannelse er bedre end knap så lang uddannelse, så må man jo glæde sig over tallene. Men det vil være en fejl. For udviklingen er meget bekymrende, og den vil give os en række store, konkrete problemer i fremtiden”, siger Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark.

Han peger især på, at de mange færre faglærte vil gøre det svært at gennemføre energieffektivisering og den grønne omstilling, samt at stor mangel på social- og sundhedsuddannede vil udfordre ældreplejen.

”Politikernes ambitioner og milliardstore bevillinger gør det ikke alene. Uden tilstrækkeligt med faglærte til at udføre opgaverne, kan det ikke lade sig gøre for eksempel at nå målet om CO2-reduktion. Allerede i dag giver manglen os udfordringer, og det bliver kun værre”, siger Martin Kyed.

Uddannelsessnobberi svier til os nu
Han understreger, at der i sig selv ikke er noget galt i at tage en lang universitetsuddannelse.

”Men det danske samfund kommer ikke til at mangle alle typer af akademikere, mens det til gengæld bliver småt med antallet af faglærte. Desværre begik vi den brøler for cirka 25 år siden, at vi begyndte at tale erhvervsuddannelserne ned og ophøje de lange videregående uddannelser til det eneste, vi havde brug for i fremtiden. Det uddannelsessnobberi har naturligvis præget de unges uddannelsesvalg og har også kunnet ses i manglende investeringer i erhvervsskolerne. Det kan man roligt kalde et fejlskud, der svier til os nu, og analysen viser, at vi slet ikke har fået vendt den udvikling”, siger han.

Martin Kyed foreslår, at erhvervsuddannelserne får en kæmpe økonomisk saltvandsindsprøjtning, så uddannelserne bliver mere attraktive i form af moderne maskiner, gode miljøer og veluddannede lærere. Pengene skal findes ved at gøre Statens Uddannelsesstøtte, SU, til en låneordning for de studerende på overbygningen.
Den gruppe der vokser næstmest efter akademikerne, er dem med en mellemlang uddannelse. Her er væksten 90.000 personer eller 16 procent.

- PiB