Andelsforeninger vilde med vvs-tjek

Danske andelsboligforeninger stiller i stigende grad krav om, at der skal udføres et vvs-tjek, når boligerne sættes til salg. Det giver travlhed hos især de københavnske vvs-installatører.

Stadig flere andelsforeninger kræver et vvs-tjek, når andelshaverne skal sælge deres bolig. Markedet har vokset sig stort og online-reklamer for et sundhedstjek af vvs-installationerne fylder på internettet, hvor storkøbenhavnske vvs-installatører tilbyder vvs-tjek for helt ned til 395 kroner.

Om andelsboliger

  • Der findes 200.000 andelsboliger i Danmark. Hovedparten ligger i Hovedstadsområdet.
  • Der foretages cirka 18.000 andelsbolighandler om året i Danmark. To tredjedele af dem bliver formidlet af ejendomsmæglere i København og Frederiksberg kommuner.
  • Et vvs-tjek er ikke lovpligtigt, men stadig flere andelsforeninger kræver det, når en lejlighed skal sælges.

”Der er sket en klar stigning i antallet af VVS-tjek”, siger Jan Hansen, der er direktør i Andelsboligernes Fællesrepræsentation.

Læs også: Forbrugerrådet vil have håndværkersmiley

Han fortæller, at der er en generel, landsdækkende tendens til, at andelsforeningerne vil have dokumentation for, at vvs-installationerne er lovlige i de lejligheder, der bliver solgt. En fejlinstallation kan nemlig nemt komme til at påvirke de øvrige beboere i ejendommen, påpeger Jan Hansen.

600 tjek siden 2007
Der findes 200.000 andelsboliger i Danmark, som især er centreret i Hovedstadsområdet. Og med 18.000 andelsbolighandler om året i Danmark er det potentielle marked for vvs-tjek i andelsboliger stort. Det oplever Per Axen, der er direktør og indehaver af W Johansen VVS i København.

Han har et særdeles godt greb i de andelsforeninger, der er faste kunder i virksomheden. 10-20 foreninger kontakter regelmæssigt W Johansen for at få lavet alverdens vvs-arbejde, og hver uge kører Per Axen ud og foretager to vvs-tjek i forbindelse med andelsboliger, der skal sælges. Det er blevet til over 600 tjek siden hans forgænger foretog det første tjek i 2007.

Det er sjældent de store syndere, der bliver afsløret i tjekket, men småfejl på badeværelset og ved tilslutning af vaske- og opvaskemaskiner. Synsrapporten er illustreret med billeder af fejlene og forklarer hvorfor en installation er ulovlig og henviser til tekniske forskrifter. Så kan kunden se, hvorfor hans eller hendes installation er dumpet. Samtidig får kunderne udleveret et faktaark med letforståelige tegninger og forklaringer med henvisninger til standarder og normer.

”Det gode er, at jeg holder min viden opdateret, får fulgt op på mine svendes arbejde og ser, hvilke typiske fejl der bliver lavet i branchen”, siger Per Axen.

<p>"Der er sket en stigning i antallet af VVS-tjek"</p>

- Jan Hansen, direktør i Andelsboligernes Fællesrepræsentation, ABF

Hver rapport indeholder en beskrivelse af, hvad der skal gøres, og hvor meget det koster. Den opfordring tager kunderne ofte til sig. To tredjedele af de udførte vvs-tjek bliver konverteret til rigtigt arbejde, der retter op på de fejl, der er beskrevet i rapporten.

Et tjek er dog ingen guldgrube. Per Axen tager 998 kroner for et tjek inklusive moms. De efterfølgende ordrer kaster kun få arbejdstimer af sig til montering af en ballofix-ventil, en waterblock eller andre småting. Han ser det i stedet som en del af en samlet pakke for en hus-vvs’er, der vil være på god fod med en fast kunde. De mange rapporter opbygger nemlig et tillidsforhold mellem ham og foreningerne, så han fremover kan få større og mere lønsomme opgaver.

En del af fast service
Hos Brøndbyvester VVS og Teknik på den københavnske vestegn er vvs-tjekket også en del af den samlede pakke til de ejendomme, som virksomheden servicerer. For seks-otte år siden lavede direktør og indehaver Kenneth Hansen kun ti tjek om året. Siden er interessen mangedoblet, og sidste år udførte han mellem 100 og 200 vvs-tjek.

”Andelshaverne er blevet mere bevidste om at få en uvildig til at se på deres vvs, så jeg laver flere og flere tjek. Alene de seneste to år, er der kommet mange flere”, siger Kenneth Hansen. Han forklarer, at det ikke er for pengenes skyld, at han laver tjekkene.

Det tager kun to timer at udføre et tjek, tage billeder og skrive rapport. Så jeg gør det, fordi ejendommen vil have det”, siger han.

Samme holdning har Lars Nielsen fra Øens VVS i Kastrup. Her er vvs-tjek også en opgave, man laver for at servicere sine faste kunder.

”Det er ikke den store guldgrube at lave vvs-tjek, men vi gør det for de ejendomme, hvor vi er hus-vvs’er”, siger administrerende direktør Lars Nielsen.

Kræver faglighed
Tjekket er for fagfolk, der kan vvs-reglementet til fingerspidserne og forstår, at hver andelsboligforening har sine helt egne krav til, hvordan en vaskemaskine skal være tilsluttet vand og afløb. Oveni kommer evnen til at give letforståelige forklaringer til kunderne.

Per Axen bliver forarget, når både gør det selv-folk og fagpersoner laver ulovlige installationer, der sender vand ind i vægge eller gulve. Her ses han sammen med Ditte Axen i vvs-afdelingens kontrolrum i København NV..

En gennemgang og efterfølgende rapportskrivning tager Per Axen fra W Johansen VVS op til halvanden time. Bagefter skal sekretær Ditte Axen skimme og renskrive rapporten. Skriveriet er dog blevet lettere med en tekstskabelon, hvor Per plukker relevante afsnit til den endelige rapport.

En svend kan ikke nødvendigvis se, om en installation er lovlig, men kun vurdere, om et arbejde er udført håndværksmæssigt korrekt. Derfor er det Per Axen selv, der udfører kontrollen og står inde for rapporten med sin autorisation som vvs-installatør.

Læs også: Uautoriseret arbejde tredoblet på fem år

Nogle tjek sker under skeptiske øjne fra både køber og sælger, der fra hver side presser Per Axen til enten at godkende eller kassere et vandrør eller armatur, der ikke er skruet op helt efter lærebogen.

Det er dog ikke kunder, men kolleger i andre firmaer, der sætter det værste pres for en tjek-mand. Når Per Axen påpeger fejl i en installationer, kan kollegerne være ganske sure.

”Jeg gør det for bygningens skyld, for jeg har det godt med, at installationen er i orden”, siger Per Axen.

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Michael Wulff A/S tester AI i hele forretningen: Fra mails til solcelleberegner

Installator.dk

Professor om akutplan for elnettet: Det er kun en halv plan

Installator.dk

Michael Wulff A/S tester AI i hele forretningen: Fra mails til solcelleberegner

Installator.dk

Akutplanen på plads: Nu må Energinet og netselskaberne prioritere

Installator.dk

Vintertariffer gør strømmen markant dyrere i kogespidsen

Installator.dk

Wicotec Kirkebjerg køber selskaber med 500 medarbejdere

Installator.dk

Solar bliver partner for VVS-landsholdet

Installator.dk

Fælles produktdata skal give installatører færre manuelle arbejdsgange

Installator.dk

Populære eldrevne varebiler slipper for afgiftsstigning i 2027

Installator.dk

Brødrene Dahl opruster i el-forretningen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
CE-mærkning af maskiner og anlæg - diplomkursus

Sådan udfører du CE-mærkning af maskiner, maskinlinjer og ombyggede maskiner – Diplomkursus – 2 dage

Dato

06.10.2026

Sted

3S, Fredericia

Danvak
Kursus
BR18 og brandsikre gennemføringer

Styrk din viden om projektering og udførsel af brandsikre gennemføringer – få indsigt i BR18, testmetoder og produktvalg

Dato

06.10.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

06.10.2026

Tid

09:00

Sted

Odense Tekniske Skole

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 (EN378) opkvalificering

Kræver et almindeligt KMO certifikat for at deltage.

Dato

07.10.2026

Tid

07:30

Sted

Kolding

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

07.10.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

07.10.2026

Tid

09:00

Sted

Odense Tekniske Skole