Bæredygtighed i fokus på Nordbygg

I Sverige er der ligesom i Danmark stor fokus på energirenovering og grønt byggeri i øjeblikket. Det kunne ses på årets Nordbygg-messe, hvor vvs-leveradørerne præsenterede en stribe grønne produkter.

Alle vvs-leverandører med respekt for sig selv havde taget de ”grønne” og ”bæredygtige” produkter med på Nordbygg-messen, som blev holdt i Stockholm 20. -23. marts. .

”Grøn”, ”energibesparende”, ”energieffektiv,” udstillerne på Nordbygg, havde taget de bæredygtige produkter med til Stockholm-messen, som blev afholdt i slutningen af marts.

Især i HVAC-hallen, der udgør den ene halvdel af bygge- og vvs-messen, skulle man være blind for at overse de mange energibesparende varmepumper, vandbesparende armaturer og energieffektive ventilationsløsninger fra stort set alle branchens vigtige leverandører.

Læs også: På kunde-jagt i Sverige

Tiden dikterer grønt fokus, og nøjagtig som i Danmark kræver vvs-producenternes kunder i stigende grad bæredygtige produkter, og fra politisk hold bliver interessen for energirenoveringer og grønt byggeri kun større i øjeblikket.

”En af de store tendenser, der afspejler sig i udbuddet på årets messe, er, at nybyggeri i dag skal være bæredygtigt i både miljømæssig, økonomisk og social forstand, ” konstaterede Erik Hellqvist, der er Managing Director i Svensk Byggtjänst(Svenske Byggetjeneste red.) på messens første dag. Han henviste blandt andet til, at hvis en by som Stockholm skal nå sit mål om at have halveret sit energiforbrug fra 1995 til 2050, så er der alvorligt brug for grønne vvs-produkter, der kan gøre en forskel.

Om Nordbygg

  • Norbygg bliver holdt hvert andet år i Stockholm og er Skandinaviens største bygge- og vvs-messe for professionelle.
  • Mere end 800 udstillere var i år på plads i Stockholmmässans haller udenfor Stockholm.
  • 6 procent af udstillerne er fra udlandet, hovedparten af dem er danske virksomheder, men messen oplever stigende interesse fra de baltiske lande
  • Knap 60.000 besøgende deltog fra den 20-23. marts og godt 200 journalister dækkede messen.
  • 2012-udgaven af messen blev den største nogensinde.

Kilde: Nordbygg

Energirenoveringer nødvendige
Samme melding fik man fra Sara Vinnfors, der er projektleder i Swedish Energy Agency, som havde bygget et kæmpe demonstrations-hus på messen, hvor messe-gæsterne kunne hente viden om energirenovering.

”I Sverige er en meget stor del af boligmassen bygget i tresserne og halvfjerdserne før den første oliekrise brød ud. Den gang skænkede man ikke energiforbruget særligt mange tanker, så de boliger står tilbage som storforbrugende energi-slugere i dag. Det skal vi have ændret på ved at sætte gang i omfattende energirenoveringer,” understregede Sara Vinnfors.

Derfor var et hovedbudskaberne fra Swedish Energy Agency på messen, at når en bygning alligevel skal renoveres i dag, så skal man huske at se på den med de energirigtige briller.

”Produkterne og teknologierne, der sikrer et meget lavt energiforbrug er til stede på markedet, så der ingen undskyldning for ikke at bruge dem. Det er godt både for boligejerne og klimaet,” konstaterede Sara Vinnfors og understregede at Swedish Energy Agency ikke er bange for at fremhæve og promovere de bedste energiprodukter på markedet.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Roth Danmark A/S

Sponseret

Har kunden brug for flere gulvvarmezoner?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle