Bakterier og korrosion skaber problemer for vandinstallationer
2020 blev året med ny rekord for legionella-smittede danskere med 263 tilfælde, hvor 39 var med dødelig udgang. Én af de store årsager er varmtvandsforsyninger, der er fulde af gamle vandbeholdere og forældet teknologi. En anden udfordring for mange vandinstallationer er korrosion. Sundhedsekspert og teknisk ekspert anbefaler teknisk fornyelse af vandinstallationer.
”Det er et spørgsmål om at gå vores vandforsyning efter med kritiske briller - og det er folk med teknisk indsigt, ingeniører og så videre, der skal gøre det”, siger Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Arkivfoto.
Danmark har en kedelig bundplacering i EU, når det gælder om at undgå den potentielt dødelige legionellabakterie, der smitter gennem varmtvandsforsyningen, skriver Ingeniøren.
Kun i Italien og Slovenien står det værre til, hvad angår legionellasmitte i forhold til befolkningstallet, viser den årlige statistik over legionellatilfælde fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
Konkret blev 278 mennesker i Danmark i 2020 smittet – heraf 15 som menes at være smittet på udlandsrejse. Det svarer til en incidensrate på 4,7 smittede per 100.000 indbyggere. Til sammenligning ligger incidenstallet i hele EU på 2,2.
”Det er min erfaring, at den tekniske opdatering af vandinstallationer, så vi kommer bakterie- og korrosionsproblemer kvit, støder lidt panden mod muren. Der er særligt tre barrierer på spil, nemlig: Billige rør-, ventil- og beholderprodukter, mangel på viden og ’vi gør, som vi plejer-tænkning’”, fortæller Claus Dennis, Kemper. Foto: Kemper..
Samtidig døde 39 personer ifølge Statens Serum Institut (SSI) i 2020 af legionærsygdom, der forårsages af legionellabakterien – det højeste antal i nyere tid. Der har tidligere været meget fokus på legionella på landets hospitaler, men i dag bliver de fleste tilfælde registreret i samfundet og private hjem. Og derfor må man ifølge Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, ændre fokus.
Vand og forældet teknologi
”For en stor dels vedkommende kan det føres tilbage til varmtvandsforsyningen, som jo altså stadig bygger rigtig meget på gamle varmtvandsbeholdere og forældet teknologi. Samtidig er fremløbstemperaturen på det varme vand sat ned, så mange ting peger i retning af, at vi griber legionellaproblematikken helt forkert an”, siger han til TV2 og peger på, at blandt andet ingeniørerne skal på banen:
”Det er et spørgsmål om at gå vores vandforsyning efter med kritiske briller - og det er folk med teknisk indsigt, ingeniører og så videre, der skal gøre det”, siger han.
Fakta om legionærsygdom
Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
Legionellabakterier trives bedst i lunkent og stillestående vand. Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand (en såkaldt aerosol), der er forurenet med Legionella. Idet mange forskellige anlæg kan sprede forstøvet vand, er der i mange tilfælde flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
For at undgå vækst af Legionella vandsystemer i boliger er det vigtigt, at det kolde vand er under 20 °C, og at det varme vand i hele systemet mindst er 50 °C. Desuden er det vigtigt, at varmt og koldt vand først blandes, lige når det skal bruges. Vand, der har lange opholdstider ved temperaturer mellem 20 og 50 °C (fx spabade og vand i køletårne), og hvor aerosoler kan komme i kontakt med mennesker, skal behandles med stoffer (biocider), der hindrer vækst af bakterier.
Kilde: Statens Serum Institut.
Stort behov for sikrere vandinstallationer
Det er Claus Dennis enig i. Han er i dag Sales Manager Denmark/Scandinavia hos Gebr. Kemper GmbH + Co. KG og har 35 års praktisk erfaring med tekniske vandinstallationer som uddannet vvs’er samt ansættelser hos både grossist, butik og producent.
”Covid-19 pandemien har generelt øget opmærksomheden på bakterier og vandinstallationer. Vi er alle blevet mere opmærksomme på, at det at røre en vandhane er noget, vi skal være varsomme med. Men bakterieproblemet vedrører ikke kun vandhanen men i høj grad hele vandinstallationssystemet med rør, ventiler og vandbeholdere”, fortæller han og tilføjer:
”Der er mange opmærksomhedspunkter her, og behovet er kæmpestort. Det er desværre min erfaring, at det er et meget underbelyst område, og at de fleste vvs’er, ingeniører og andre teknikere arbejder efter devisen ’vi gør, som vi plejer’.
Men ’plejer’ er ikke godt nok, hvis vi vil undgå bakterier og også korrosion i vandinstallationer i alle former for bygninger. Der er behov for at tænke nyt”, fortæller han og nævner en række eksempler:
• Mange steder betyder dårlig cirkulation af vandet, at temperaturen i den sidste tredjedel af rørene er for lav for det varme vand og for høj for det kolde vand. Det giver gode vækstbetingelser for legionella.
• Mange ventiler er belastet af kalk og korrosion og fungerer dårligt, det bidrager til dårlig cirkulation og giver problemer med temperaturen.
• Mange vandinstallationer i danske bygninger har ikke monteret kontrollerbare kontraventiler, der tilsikrer tilbagestrømning af vand, som kan være bakterieinficeret.
Tilbagestrømssikring af almindelige husstande
Som følge af kraftig forurening af drikkevandet i et vandværk på Østsjælland tilbage i 2007 har der været stigende fokus på sikring af drikkevandet. Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fra områdets renseanlæg. Som følge af forureningen blev 224 personer syge.
Der er i tiden efter udarbejdet Rørcenter-anvisning 015, oktober 2009. Rørcenter-anvisning 015 er i 2010 indskrevet i ’Bygningsreglementet’ (BR 10), således det nu er juridisk bindende.
Der har været rimelig stor fokus på tilbagestrømssikring af vandværkernes ’farlige kunder’ (landbrug, industrivirksomheder, institutioner m.m.), men vi skal huske, at reglerne gælder alle kunder, altså også almindelige husstande.
Reglerne er rimelig klare, når det gælder etablering af nybyggeri. Her skal der installeres kontrollerbar kontraventil ved husstandsinstallationens begyndelse (lige efter vandmåleren). Ansvaret ligger her hos bygherre og i praksis den autoriserede vvs-installatør.
Det er straks lidt mere kompliceret, når det gælder tilbageløbssikring af eksisterende husstande.
Rørcenteranvisning 015 siger, at ved væsentlige ændringer af husets vandinstallation skal der installeres kontrollerbar kontraventil (altså som regler ved nybyggeri).
Kilde: Vandguiden
Det er ellers et krav i bygningsreglement DS EN 1717, der trådte i kraft 2007, som skal sikre drikkevandsinstallationer i bygninger mod forurenet vand fra installations genstande.
• Vi har inden for de sidste 10 år halveret vores vandforbrug, og det forårsager, at der et underforbrug af vand, hvilket betyder overdimensionering af varmtvandsbeholdere og rørføring. Derved er der risiko for stagnerende vand.
• Mange vandinstallationer består af blandinger af galvaniseret jern, messing og kobber, og spændingsrækkefølgen gør, at det skaber udbredt korrosion med tæringer til følge. Det gælder også helt nye installationer. Brug af rødgods er en kendt løsning på det problem.
Kemper opruster i Danmark
Claus Dennis Jønsson tiltrådte som salgschef hos KEMPER Danmark ApS den 1. juli 2021. Sammen med teknisk konsulent Palle Jespersen vil Claus få ansvaret for forretningsudvikling i Danmark og Skandinavien fremover. Ifølge General Sales Manager Achim Maiworm vil KEMPER Danmark ApS yderligere udvide sin allerede succesfulde markedsadgang med den frostsikre udendørs vandhane FROSTI® og med innovative, bæredygtige systemer inden for drikkevandshygiejne.
Kemper er en tysk familieejet virksomhed med cirka 900 medarbejdere, som er specialister i at fremstille korrosionsbestandige ventil- og systemløsninger til vandinstallationer indenfor byggeri, industri og forsyningsvirksomheder.
Vi gør som vi plejer
”Det er min erfaring, at den tekniske opdatering af vandinstallationer, så vi kommer bakterie- og korrosionsproblemer kvit, støder lidt panden mod muren. Der er særligt tre barrierer på spil, nemlig: Billige rør-, ventil- og beholderprodukter, mangel på viden og ’vi gør, som vi plejer-tænkning’”, fortæller Claus Dennis.
Han understreger, at han mener, at producenter, som han selv repræsenterer, har et stort ansvar for at bidrage til at opdatere vandforsyningsanlæg i danske bygninger. Han mener dog også, at rådgivende ingeniører, installatører, grossister, bygherrer og myndigheder skal på banen.
