Batterier, integration og grøn omstilling i fokus hos Lemvigh-Müller

Batteri-løsninger bliver en af attraktionerne på Lemvigh-Müllers stand på El & Teknik i Odense, hvor grøn omstilling er i fokus. Der er nemlig godt gang i efterspørgslen på batterianlæg, fortæller Mikkel Lohmann Davidsen, der er Vice President for Installation hos grossisten.

Mikkel Lohmann Davidsen er Vice President for Installation i Lemvigh-Müller. Foto: Lemvigh-Müller

Trods de store kapacitetsproblemer i elnettet, der bl.a. har betydet, at Energinet midlertidigt er stoppet med at tilslutte større anlæg, er der stigende efterspørgsel på batterianlæg, og det hænger tæt sammen med en bredere udvikling i energimarkedet, fortæller Mikkel Lohmann Davidsen, Vice President for Installation.

”Det er primært de helt store batteriløsninger over 3 megawatt-timer, der bliver ramt af pausen. Det er ikke et segment, vi i særlig grad opererer i,” siger han.

I stedet arbejder Lemvigh-Müller med mindre, decentrale løsninger, typisk op til 2,6 megawatt-timer, som installeres hos industrivirksomheder, landbrug og andre kommercielle aktører. Og i dette segment er aktiviteten fortsat høj.

Hvor batterier tidligere i høj grad blev koblet til netbalancering og energihandel, er fokus i dag rykket markant. Ifølge Mikkel Lohmann Davidsen handler det i stigende grad om at optimere energiforbruget og sikre stabil drift.

”Vi ser stadig efterspørgsel på netbalancering, men det er ikke lige så attraktivt som før. I dag handler det i højere grad om energioptimering,” forklarer han.

Virksomheder anvender batterier til at sikre, at de har strøm til rådighed på de rigtige tidspunkter, til at beskytte kritiske installationer og som backup ved strømafbrydelser. I nogle tilfælde bruges løsningerne også til ø-drift, hvor virksomheden midlertidigt kan fungere uafhængigt af elnettet.

Salget foregår primært gennem elinstallatører, som Lemvigh-Müller samarbejder tæt med. 

”Her spiller vi en aktiv rolle i hele processen – fra myndighedsdialog og tilslutningsansøgninger til dimensionering af løsninger og levering af udstyr, som ofte stiller særlige krav til transport og håndtering,” siger Mikkel Lohmann Davidsen.

Elektrificering driver markedet frem

Den stigende elektrificering af samfundet er en afgørende drivkraft bag udviklingen. Flere virksomheder ønsker at reducere deres CO2-aftryk og samtidig opnå bedre kontrol over deres energiforbrug.

”Vi oplever klart, at markedet er i vækst. Det skyldes både udviklingen i infrastrukturen og et ønske om mere bæredygtige energiformer,” siger Mikkel Lohmann Davidsen.

Det gælder ikke mindst inden for varmepumper, solceller og batteriløsninger, hvor teknologierne i stigende grad tænkes sammen for at udnytte den grønne energi bedst muligt. Og her kommer Lemvigh-Müller på banen med et nyt produkt.

”Vi er i gang med at udvikle en samlet løsning, som lanceres i løbet af foråret. Den henvender sig primært til private og gør det muligt at integrere produktion fra solceller, lagring og forbrug i én app. I dag findes der mange forskellige løsninger fra forskellige producenter, som skal kobles sammen, og det skaber udfordringer både for installatører og brugere. Derfor ser vi en stigende udvikling mod integrerede løsninger,” fortæller Mikkel Lohmann Davidsen.

Ambitionen er at gøre energistyring lige så intuitiv, som når man betjener andre integrerede systemer i hjemmet.

Løsningen, der udvikles i et samarbejde med AEG, kan også fungere som back-up ved strømafbrydelser og dermed bidrage til øget forsyningssikkerhed i boligen. 

Senere skal løsningen udbygges yderligere med blandt andet mulighed for tilslutning af varmepumpe og EV-lader, så den samlet set vil danne et fuldt integreret energiøkosystem i hjemmet, forklarer Mikkel Lohmann Davidsen.

El & Teknik sætter scenen

De nye løsninger bliver en central del af Lemvigh-Müllers stand på El & Teknik-messen i Odense Congress Center den 5.-7. maj.

Her vil virksomheden præsentere både industrielle og kommercielle batteriløsninger samt den nye integrerede platform, hvor produktion, lagring og forbrug kan styres samlet.

Samtidig vil bæredygtighed spille en markant rolle på standen. Lemvigh-Müller arbejder målrettet med at give kunderne bedre indsigt i klimaaftrykket fra de produkter, de anvender.

”Vi udvikler værktøjer og data, som gør det muligt at vurdere CO2-aftrykket og dermed træffe mere bæredygtige valg i projekterne,” forklarer Mikkel Lohmann Davidsen.

Selvom nye teknologier fylder meget, er der også fokus på mere traditionelle produktområder. Den stigende elektrificering betyder nemlig, at efterspørgslen på kabler vokser markant.

For installatører kan det være en udfordring at navigere i de mange muligheder, og her ser Lemvigh-Müller en vigtig rolle i at rådgive og levere de rette løsninger.

Også inden for varmepumper oplever grossisten solid fremgang. Ifølge Mikkel Lohmann Davidsen skyldes det både en generelt stigende interesse og politiske tiltag, der gør investeringerne mere attraktive.

”Salget af varmepumper går rigtig fint. Varmepumpepuljen er med til at drive udviklingen, men det er ikke den eneste forklaring,” siger han og peger på priserne på olie og gas, der er steget markant på grund af krigen i Mellemøsten.

Samtidig er også interessen for solceller voksende. 

”Om det direkte skyldes krisen i Mellemøsten og de højere energipriser er svært at sige, men det er i hvert fald ikke en negativ faktor for salget,” siger Mikkel Lohmann Davidsen.

Lemvigh-Müller hører med en nettoomsætning på 7,2 mia. kr. i 2025 til blandt Danmarks absolut største grossister inden for el, vvs og teknik og beskæftiger omkring 1.300 medarbejdere.

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Inspectly ApS

Sponseret

Webinar optagelse: Byggebranchens nye samlingspunkt

Installator.dk

ISH-China: Danske Frese vokser på det kinesiske marked

Installator.dk

Nybyggeri bruger langt mere varme end forventet

Installator.dk

DI har ansat chef for sin nye brancheplatform

Installator.dk

TEKNIQ: Primært større elnettilslutninger bliver ramt

Installator.dk

Ny regering skal hjælpe Energinet med at prioritere

Installator.dk

Lars Aagaard blev valgt til Folketinget

Installator.dk

Odsherred Forsyning retter ind og halverer gebyr

Installator.dk

Tekum fordobler bruttofortjenesten og satser på fortsat vækst

Installator.dk

GK opruster på salg og styrker serviceforretningen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle