Bedre produktivitet starter ikke med maskiner, det starter med mennesker
Vi oplever en markant stigning i interessen for psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Virksomhederne har indset, at det er et centralt omdrejningspunkt for engagement, produktivitet og udvikling af virksomheden.
Foto: Eget billede
Mange virksomheder har indset, at psykisk arbejdsmiljø og trivsel er et vigtigt konkurrenceparameter både for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Desuden er det et centralt omdrejningspunkt for engagement, produktivitet og udvikling af virksomheden. Altså helt essentielle forhold i en virksomhed.
Kom nemt i gang med at udvikle trivslen
Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver har vi en naturlig interesse i at hjælpe med at fremme virksomheders psykiske arbejdsmiljø.
Vi har derfor udviklet en række online mini-kurser om psykisk arbejdsmiljø. Kurserne henvender sig til ledelsen, HR og AMO, men vi opfordrer til, at I inviterer medarbejderne med også. Gennem praksisnær undervisning med afsæt i jeres hverdag, giver vi jer dermed et fælles vidensgrundlag om psykisk arbejdsmiljø. Kurserne giver jer desuden konkrete redskaber til, hvordan I sammen kan fremme god trivsel i jeres dagligdag på arbejdspladsen.
Online mini-kurser af 1 times varighed
Vi tilbyder 6 forskellige online kurser. De er opdelt efter specifikke emner, så de kun varer 1 time hver. Samtidig giver det jer som virksomhed mulighed for at vælge og fokusere på enkelte af emnerne, selvom vi klart anbefaler, at I får indsigt i alle sammen.
De 6 emner er:
- Psykisk arbejdsmiljø
- Psykologisk tryghed
- Stress og stressforebyggelse
- Kommunikation og samarbejde
- Pauser og ro
- Krænkende handlinger og konflikter
Foto: Freepik
Fleksibelt format tilpasset jeres virksomhed
Online mini-kurserne afholdes som individuelle virksomhedskurser og gennem en indledende dialog med jer, tilpasser vi indholdet til netop de udfordringer og mål, I ønsker at arbejde med. Det gør det let for jer at koble viden sammen med situationen på jeres arbejdsplads.
Efter hvert kursus modtager I materiale, som kan understøtte jeres videre arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden.
Læs om hvert kursus
Du kan læse om indhold og andre detaljer ved hvert af de 6 kurser her.
Vil I høre mere om mulighederne for jeres virksomhed?
Kunne et eller flere af kurserne være noget for jer, så kontakt os på 66 17 34 55 eller info@avidenz.dk for en uforpligtende snak om mulighederne.
