Bliv klar til det nye bygningsreglement med produktspecifikke EPD'er

Fra 1. juli 2025 skærpes kravene til byggeriets klimaaftryk markant. Det nye bygningsreglement stiller skrappere krav til livscyklusvurderinger, hvor ikke kun materialernes udledning skal sænkes, men også byggeprocessen skal nu medregnes. Geberit understøtter denne proces med produktspecifikke EPD'er til LCA-beregningerne.

Produktspecifikke EPD’er indeholder data til at dokumentere de nye tærskelværdier i LCA-beregningen og samtidig indeholder de også data til byggeprocessens særskilte værdier.. Foto: Geberit A/S

02.06.2025

Sponseret

Karin Busk Thygesen, Geberit A/S

CO2-værdierne i bygningsreglementet skærpes

Med det nye bygningsreglement reduceres de tilladte CO2e-grænser betydeligt. For eksempel må nybyggeri fra 1. juli 2025 kun udlede mellem 4 og 8 kg CO2e/m2/år afhængig af hvilken type bygning der er tale om. Det stiller nye krav til materialevalg og brugen af præcise data i fremtidens byggeprojekter. 

Byggeprocessens klimaaftryk skal medregnes

Som noget nyt indføres krav om at inkludere byggeprocessens udledninger (også kaldet A4 og A5) i LCA-beregningerne. Dette omfatter blandt andet:

  • Transport af materialer til og fra byggepladsen
  • Energiforbrug på byggepladsen
  • Materialespild og håndtering af affald

Kravene til byggeprocessen er en maksimal udledning af 1,5 kg CO2e/m2/år, hvilket stiller nye krav til planlægning og rapportering. Her har de produktspecifikke EPD’er også en fordel, da de indeholder specifikke data for det enkelte produkt. 

Geberit sikrer specifikke data til LCA-beregningerne
Geberit er klar med produktspecifikke EPD'er på en lang række produkter, herunder de specifikke byggevarer, som indgår i de lovpligtige LCA-beregninger. Gevinsten for bygherre er at værdierne for produktspecifikke EPD’er oftest ligger lavere end de branche- eller generiske EPD’er der også kan benyttes. Herved bliver det nemmere at nå i mål på de skærpede krav.

Med varer produceret i Europa og Norden vil Geberit desuden bidrage positivt til byggeprocessens CO2e-værdier med korte transportafstande af materialerne fra fabrik til kunde. 

Klimakravene skærpes yderligere i 2027 og 2029
Reguleringen i 2025 er blot første skridt i en løbende skærpelse af kravene til byggeriet. I både 2027 og 2029 vil CO2e-grænserne forventeligt blive reduceret yderligere, hvilket understreger vigtigheden af at arbejde med produktspecifikke klimadata allerede nu.

Mere fra...

02.06.2025Geberit A/S

Sponseret

Bliv klar til det nye bygningsreglement med produktspecifikke EPD'er

08.05.2025Geberit A/S

Sponseret

Ny Duofix: Den velkendte indbygningscisterne bliver nu endnu bedre!

27.04.2025Geberit A/S

Sponseret

VVS’25 byder på nyt fokus og en opgradering af en gammel klassiker

09.04.2025Geberit A/S

Sponseret

Let installation møder eksklusivt design: Geberit lancerer ny ultratynd betjeningsplade.

01.04.2025Geberit A/S

Sponseret

Geberit får EcoVadis guldmedalje for arbejdet med bæredygtighed

09.09.2024Geberit A/S

Sponseret

Kig på toilettet, når du vil spare vand.