Boligselskab sætter gang i større energioptimering i Roskilde Kommune

Som et led i Boligselskabet Sjællands nye, grønne strategi igangsætter de nu en udskiftning af fællesbelysningen i Roskilde Kommune – en udskiftning, der forventes at reducere CO2-udledningen med næsten 10 ton CO2.

Den lokale el-installatør Bøttcher Fog A/S har fået opgaven med udskiftning og renovering af lyskilderne i Boligselskabet Sjællands fire store boligområder. PR-foto..

Sidste år udskiftede man tusindvis af brusere og sparede tonsvis af vand og energi.

Og nu er turen kommet til udskiftning af fællesbelysningen i boligselskabets fire boligafdelinger Rørmosen, Ågerupsvænget i Roskilde samt Stougården i Gundsømagle og Læhegnet i Jyllinge.

”Med en femtedel af boligerne i Roskilde Kommune kan vi sætte et stort aftryk på klimaregnskabet, som forpligter. Vi har en unik chance for at bidrage positivt til den grønne omstilling ved at indtænke miljøet i udviklingen og driften af vores ejendomme. Derfor er bæredygtighed også et helt naturligt indsatsområde i vores nye ’Strategi 2024’”, forklarer direktør Bo Jørgensen fra Boligselskabet Sjælland.

Han fortæller, at boligselskabet grundet corona-situationen investerer yderligere 5,5 millioner kroner i energibesparelser og fremrykker vedligeholdelsesopgaver for op mod 100 millioner kroner.

For at støtte op om den grønne omstilling gennemgår Boligselskabet Sjælland derfor drift og processer i de enkelte boligafdelinger.

Her viste en systematisk gennemgang af de fire boligafdelinger i Roskilde, Jyllinge og Gundsømagle, at udskiftning af al belysning på fællesarealer til LED-belysning var næste step for at sikre en grønnere drift.

Den lokale el-installatør Bøttcher Fog A/S har fået opgaven med udskiftning og renovering af lyskilderne.

Et skridt i den rigtige retning
For et boligselskab med ambitioner om energioptimering og en grønnere drift er udskiftningen til LED en helt naturlig vej at gå.

Lyskilderne har længere levetid, højere energieffektivitet og lavere driftsudgift, idet der ikke skal skiftes ødelagte lyskilder lige så ofte, fortæller adm. direktør Simon V. Pedersen fra Bøttcher Fog – og tilføjer, at LED-lyskilderne har levetider op til 50.000 timer sammenlignet med de gamle lyskilder, der kun har en levetid mellem 3.000 og 15.000 timer.

Med energirenoveringen i de fire boligafdelinger forventer Boligselskabet Sjælland at kunne reducere elforbruget med 64.000 kWh svarende til 9.600 ton CO2.

Det mindre strømforbrug forventes at resultere i en årlig besparelse af fællesudgifterne på omkring 147.000 kroner, som anvendes til afdrag på lånet til energipuljen. Når lånet er betalt ud, vil beboerne efterfølgende kunne få gavn af de reducerede fællesudgifter.

Energioptimeringen inkluderer udskiftning af belysning ved stier, parker, i kælderrum og vindfang samt på facader og trapper. Et tiltag, der ifølge energirådgiver Martin Mortensen fra Boligselskabet Sjælland både er godt for klimaregnskabet og beboerne, der får bedre lys.

”Vores beboere skal naturligvis have masser af lys – både i kælderen, foran lejlighederne og ude ved stierne. Det skaber de sikreste og tryggeste forhold for dem. Da vi havde et ønske om mere og bedre lys, kunne vi lige så godt gøre det så energi- og miljøvenligt som muligt. De små ændringer og lavthængende frugter bidrager til at reducere CO2-udledningen og er derfor et skridt i den rigtige retning for klimaregnskabet samt ikke mindst for vores beboere, der har fået bedre lys”, forklarer Martin Mortensen.

Læs også: LED-strips giver sikkert og energivenligt lys til arbejdspladsen

Boligselskabet Sjælland og Bøttcher Fog A/S fortæller, at der indtil videre er skiftet flere end 900 lyskilder.

- SMF

Alcadon ApS

Sponseret

[INVITATION] Når man har arbejdet med fiber i næsten 30 år, så har man set lidt af hvert...

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

07.11.2025BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Skal du finde jordfejl på solcelleparker?

07.11.2025PHOENIX CONTACT

Sponseret

Sådan øges sikkerheden med kodning af stik

05.11.2025Wexøe A/S

Sponseret

De nye hulsave fra Kaiser

05.11.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Digital Elektriker Event: Bliv klar til fremtiden - når det passer ind i din arbejdsdag

05.11.2025Alcadon ApS

Sponseret

[AFSKEDSRECEPTION] Kom og sig farvel til Susanne

04.11.2025PHOENIX CONTACT

Sponseret

Rækkeklemmer med Push-X teknologi til fortrådning fra 0,34 mm2 uden tylle

03.11.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Helt ny Lauritz Knudsen-afbryderserie for første gang i 40 år

31.10.2025Alcadon ApS

Sponseret

[INVITATION] Når man har arbejdet med fiber i næsten 30 år, så har man set lidt af hvert...

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle