Bravida sætter strøm til varebilerne = markant lavere omkostninger og gladere montører

Bravida er i fuld gang med en markant elektrificering af varebilsflåden. Ved årets udgang forventer teknikvirksomheden, at mere end halvdelen af de cirka 1.600 varebiler kører på el.

Når året er omme vil mere end 50 pct. af Bravidas cirka 1.600 varebiler i Danmark være eldrevne.. Foto: Jesper Holm/Bravida

Bravida har de seneste år sat fart på omstillingen fra diesel til el i virksomhedens danske varebilsflåde.

I 2025 fik virksomheden 300 eldrevne varebiler på vejene, og i år følger yderligere 500. Dermed forventer Bravida, at mere end 50 pct. af de cirka 1.600 varebiler i Danmark vil være elektriske ved årets udgang.

Ifølge Mark Lyskjær, fleet manager i Bravida, er beslutningen både drevet af klimaambitioner, kundekrav og et økonomisk regnestykke, der i stigende grad falder ud til elbilernes fordel.

“Med de brændstofpriser, vi ser lige nu, taler vi om besparelser på 30-40 pct. ved at have en elbil kørende frem for en dieselbil. Det kan mærkes positivt på bundlinjen,” siger han.

Også lavere grøn ejerafgift, billigere energi og faldende priser på elvarebiler har gjort omstillingen mere attraktiv.

“Tidligere var elbilerne dyre, og forskellen mellem en dieselbil og en elbil var ikke så stor. Nu er priserne faldet, og det forstærker bare, at det er billigere at køre elbil,” siger Mark Lyskjær.

Data viste vejen

Før Bravida for alvor gik i gang, lavede virksomheden en grundig analyse af kørselsmønstrene i flåden. Her viste GPS-data, at bilerne i gennemsnit kører lige under 100 kilometer om dagen.

Det blev afgørende for beslutningen.

“Med de rækkevidder, bilerne har i dag, kunne vi hurtigt se, at elbiler sagtens kan passe ind i vores flåde. Vi har selvfølgelig nogle, der kører rigtig mange kilometer, hvor elbilen ikke passer endnu. Men vi har også rigtig mange, der ikke kører så langt,” siger Mark Lyskjær.

Bravida har valgt Ford E-Transit Courier og Ford E-Transit Custom. På papiret ligger rækkevidden omkring 330-340 kilometer, men i praksis regner virksomheden med cirka 180-200 kilometer på en kold vinterdag og 230-250 kilometer i mildere vejr.

Montørerne var med i valget

Valget af bil blev ikke truffet alene på et regneark. Bravida gennemførte et større udbud og inviterede bilproducenter med relevante elvarebiler til test.

Syv montører deltog i en testdag i december, hvor bilerne blev vurderet på blandt andet rækkevidde, siddekomfort, ind- og udstigning, adgang til varerummet og den samlede køreoplevelse.

“Det var vigtigt for os at lytte til dem, der bruger bilerne hver dag. Det handlede ikke kun om rækkevidde, men også om hvordan man sidder, og hvor let det er at komme ind og ud af bilen mange gange i løbet af en arbejdsdag,” siger Mark Lyskjær.

Tilbagemeldingen fra montørerne har ifølge ham været positiv.

“De siger, at det er nogle af de bedste varebiler, de nogensinde har kørt i. De får automatgear, lavt støjniveau, adaptiv fartpilot, assistentsystemer og navigation. Det bliver en helt anden oplevelse at køre varebil,” siger han.

Samtidig ser Bravida en driftsmæssig fordel, fordi elbilerne har færre sliddele og kræver mindre værkstedsbesøg end dieselbiler.

Kulde og motorvej er stadig en udfordring

Omstillingen er dog ikke uden bump på vejen. Den kolde vinter i slutningen af 2025 og starten af 2026 pressede rækkevidden, særligt for de montører, der kører meget motorvej.

“Kulde og fart er de faktorer, der påvirker rækkevidden mest. Minus 10 grader og meget vind er ikke en god kombination,” siger Mark Lyskjær.

Han vurderer dog ikke, at rækkevidden er en afgørende barriere i hverdagen.

“På de koldeste vinterdage kunne man godt ønske sig 100 kilometer ekstra. Men jeg oplever ikke, at rækkevidden er en reel udfordring lige nu,” siger han.

En anden udfordring er opladning. Cirka 40 pct. af Bravidas montører har mulighed for at lade hjemme, mens resten må finde andre løsninger.

Virksomheden opfordrer derfor medarbejderne til at tænke opladning ind i arbejdsdagen – for eksempel ved kundebesøg, i frokostpausen eller mens der registreres timer og bestilles materialer.

“Der kræver lidt mere planlægning at have elbil. Men vores medarbejdere er gode til at finde løsninger,” siger Mark Lyskjær.

Kundekrav skubber på

For Bravida handler elbilerne ikke kun om økonomi. Flere kunder – ikke mindst offentlige bygherrer – begynder at stille krav om, at service- og installationsvirksomheder møder op i elbiler.

“Vi ser mere og mere, at der i udbud står, at man skal komme i elbil. På den måde er vi klar til at løse de opgaver, og der kommer kun mere af det i fremtiden,” siger Mark Lyskjær.

Han peger samtidig på, at varebilerne fylder meget i virksomhedens CO₂-regnskab.

“Biler er kun én del af den grønne omstilling, men de fylder rigtig meget på CO₂-kontoen. Derfor giver vi den gas med at få så mange elbiler ud at køre som muligt,” siger han.

Selv om Bravida har store ambitioner, er der stadig dele af flåden, som ikke kan elektrificeres med de nuværende modeller på markedet.

Det gælder især virksomhedens infrastrukturafdelinger, hvor bilerne trækker minigravere og transporterer tunge materialer.

“Der er elbilerne ikke i dag til at kunne klare opgaven. Vi håber og tror på, at der kommer løsninger i fremtiden, men lige nu kan vi ikke omstille hele flåden,” siger Mark Lyskjær.

Lasteevne er også et opmærksomhedspunkt, fordi elbilerne i sig selv vejer mere end dieselbiler. Bravida arbejder derfor med at få flere materialer leveret direkte på byggepladsen og med at tilpasse bilstørrelsen bedre til opgaven.

“Bilerne skal ikke være fyldt op til bristepunktet. Vi arbejder både med elbiler og med at rightsiz’e flåden, så bilerne passer bedre til det arbejde, de skal bruges til,” siger han.

“Spring ud i det”

Bravida leaser sine biler, blandt andet fordi udviklingen på elbilmarkedet går hurtigt, og restværdierne ændrer sig løbende.

Til andre installations- og teknikvirksomheder, der overvejer at skifte diesel ud med el, har Mark Lyskjær ét klart råd:

“Spring ud i det. Det er ikke så farligt, som mange tror.”

Men han understreger, at forarbejdet er afgørende.

“Find ud af, hvor mange kilometer bilerne kører om dagen – ikke kun om året. Lav klare politikker, og sørg for at klæde medarbejderne godt på. Så får de en bedre oplevelse fra starten,” siger han.

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Fremtidens varebiler - grønne, digitale og klar til nye forretningsbehov

Den den eldrevne varfebil er blevet et naturligt valg i stadig flere virksomheders bilflåder – og udviklingen går stærkt.Nye modeller, bedre teknologi og skærpede krav gør varebilen til langt mere end et transportmiddel.Fra grøn omstilling og store flådeinvesteringer til digitale arbejdspladser på hjul ser vi nærmere på fremtidens løsninger.Læs temaet om fremtidens varebiler 2026: Grønne, digitale og klar til nye forretningsbehov.

Relateret indhold

METRO THERM A/S

Sponseret

Mød METRO THERM på Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Green Power Denmark kræver national plan for elektrificering

Installator.dk

Her vælger markant flere kvinder tekniske erhvervsuddannelser

Installator.dk

Emaldo vil etablere 500 batterianlæg i Europa

Installator.dk

Syv ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb eller forsøg

Installator.dk

Vismænd: Dansk økonomi holder dampen oppe – men blandet udsigt for installationsvirksomheder

Installator.dk

Verdo Energy Systems solgt – 50 medarbejdere følger med

Installator.dk

Dansk AI-virksomhed overvåger 45.000 tekniske anlæg

Installator.dk

InstallatørGruppen køber schweizisk VVS-virksomhed

Installator.dk

Enhedslisten vil give elbil-checks til udvalgte

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

27.10.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Vejen

Brunata A/S
Messe
Brunata deltager på Building Green

Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet. Oplev et stort inspirerende rum med ny viden i verdensklasse, konstruktive dialoger, vigtige debatter og en udstilling med praktiske løsninger. Helt gratis!

Dato

28.10.2026

Sted

Lokomotivværkstedet, København

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

28.10.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 Kompetencegivende servicekursus - gratis

Lær, hvordan du skal udføre serviceeftersyn og indregulering på Vølunds varmepumper!

Dato

28.10.2026

Tid

08:30

Sted

Industrivej Nord 7B, 7400 Herning

DTU
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

29.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup