Brødrene Dahl styrker køleforretningen
Brødrene Dahl har ansat Michael Rasmussen som salgsingeniør inden for Køl & Klima. Han kommer fra Ahlsell, hvor han gennem næsten 30 år har arbejdet med køle- og klimaløsninger.
Michael Rasmussen er ansat som salgsingeniør for Køl & Klima i Brødrene Dahl.. Foto: Brødrene Dahl
I sin nye rolle skal Michael Rasmussen være med til at udvikle Brødrene Dahls køleforretning, styrke de interne kompetencer og udbygge relationerne til kunderne. Han får desuden salgsansvaret for Sjælland.
Ansættelsen er en del af Brødrene Dahls strategi om at styrke positionen på kølemarkedet, som er et prioriteret vækstområde for virksomheden.
-emte
