CRM-Byggefakta – en stærk sparringspartner i byggebranchen

Et marked, der er præget af usikkerhed, har øget efterspørgslen på CRM-Byggefaktas produkter og serviceydelser. ”At åbne nye markeder for vores kunder og få virksomheder til at vokse i krisetid er blevet CRM-Byggefaktas mission i dag,” siger direktør Jens S. Johansen i anledning af VVS messen 2013.

Kort om virksomheden

CRM-Byggefakta A/S er landets førende leverandør af information om byggeprojekter. CRM-Byggefakta råder blandt andet over markedets mest detaljerede projektdatabase ParaByg, der indeholder over 6.000 aktive danske byggeprojekter. Til dagligt er de i dialog med bygherrer og rådgivere på tværs af det private og offentlige marked. Virksomheden har specialiseret sig i at indsamle og sortere information og levere individualiserede analyser og statistikker til deres kunder. I dag leverer virksomheden data, CRM-løsninger og rådgivning til nogle af branchens største aktører, der blandt andet tæller VELUX, Sanistål, VMC Pitzner og Hoffmann. CRM-Byggefakta blev kåret som Gazellevirksomhed 2012.

Vi forædler informationen

I en digitaliseret verden, hvor internettet boomer med oplysninger, kan det virke overflødigt at betale for information. Til det svarer Jens S. Johansen: ”Det, vi laver, er en forædling af informationen, og det er en kompliceret proces. Vi har 9 kompetente researchfolk, der hver uge registrerer over 600 nye/opdaterede byggeprojekter rundt omkring i landet. Vi indhenter byggetilladelser og referater og finder ud af, hvad der er fremrykket, og hvad der er udskudt. Vi ringer op og taler personligt med hver enkelt af byggeriets beslutningstagere og placerer projektet i ét af 8 stadier. Kunden vælger så i hvilket af byggeriets stadier, han ønsker at få sin information. Vi leverer den rigtige information på det rigtige tidspunkt. Det er en hel del sværere men også langt mere værdifuldt for kunden.”

Vi finder de relevante byggeprojekter

Når CRM-Byggefakta leverer individualiseret data til deres kunder, undersøger de blandt andet hvilke materialer, der er valgt til et byggeprojekt. ”Vi gennemgår det enkelte projekt og undersøger, hvilke materialer der er valgt inden for fx varme, facade, tag, og gulv. Så går vi systematisk de forskellige muligheder igennem og sender informationen til de kunder, der abonnerer på information om fx jordvarme, teglsten eller radiatorer,” forklarer Jens. S. Johansen og fortsætter: ”Et konkret eksempel på processen kan se ud som følger. En leverandør, der sælger vvs-artikler, er interesseret i at vide hvor og hvornår, vvs-opgaver skal udføres. Men hvis leverandøren fx udelukkende sælger genvindingsanlæg, så vil han spilde sin tid på projekter med andre typer vvs-opgaver. Det er netop her specifik materialeinformation er en klar fordel, fordi leverandøren nu vil få information om alle projekter, hvor genvindingsanlæg skal bruges – og kun disse projekter. Samtidig får han også kontaktoplysninger på den ansvarlige for indkøb til projektet, så han ved, hvem han skal kontakte for at give et tilbud. Så er det bare at afgive et godt tilbud før konkurrenten, mens man har forspringet.”

Hvor er de sikre projekter?

”Markedet er præget af stor usikkerhed i disse år. Det gør kunderne utrygge. Derfor har vi blandt andet udviklet servicen Usikkerhedsvurdering; Når vi analyserer byggeprojekter, undersøger vi også, om de er sikre. Vi undersøger bl.a. om økonomien er i orden, om alle tilladelser er givet, og om lokalplanen er godkendt. Den viden bruger vores kunder til at opsøge de sikre byggeprojekter med tilbud først. På den måde spilder de ikke tiden,” forklarer Jens S. Johansen.

Det handler om ressourceoptimering

”I en krisetid handler det om at fokusere sine ressourcer hele vejen rundt. Som leverandør handler det om at markedsføre sine produkter til de relevante aktører på det rigtige tidspunkt. Derfor har vi udviklet en række produkter, der frigør tid for vores kunder. Vi giver kunden besked præcis, når projektet med det relevante materiale er nået det stadie, hvor det er modent til kundens produkt. Det er ren og skær ressourceoptimering – og det skal føre dig frem i en krisetid”, afslutter Jens S. Johansen. 

08.03.2013CRM-Byggefakta A/S

Sponseret

CRM-Byggefakta – en stærk sparringspartner i byggebranchen